AnbefaletLæs den nye Lokal Regel på dansk

Læs den nye Lokal Regel på dansk

DGU har nu oversat den nye Lokal Regel, som R&A og USGA offentliggjorde tidligere i december. Med den nye Lokale Regel fritages man for straf, hvis man ved et uheld flytter bolden på greenen. Læs oversættelsen nedenfor.

I USGA videoen ovenfor kan man høre mere om reglen og se eksempler på situationen hvor den ville gælde. Nederst i denne artikel er der en DGU grafik med eksempler.

Anbefales af DGU – gælder i alle DGU turneringer
DGU har, på linje med alle større internationale tours, valgt at inkludere den nye Lokale Regel i alle DGU turneringer fra 2017.

DGU anbefaler ligeledes alle danske klubber at inkludere den nye regel i deres Lokale Regler for 2017, således reglerne 18-2, 18-3 og 20-1 modificeres for alt spil på banen.

Det er væsentligt at bemærke, at reglen kun gælder på greenen, og det skal være tilføjet som en Lokal Regel for at være gældende.

Hvis en klub tilføjer den nye Lokale Regel i klubbens Lokale Regler, så kan det gøres uden yderligere godkendelse fra DGU. De udvidede Lokale Regler vil således stadig være godkendt af DGU såfremt der ikke er foretaget yderligere ændringer.

Den anbefalede Lokale Regel på dansk
Den danske oversættelse og anbefalede Lokale Regel lyder som følger:

>>
Reglerne 18-2, 18-3 og 20-1, modificeres således:

Når en spillers bold ligger på greenen, er der ingen straf, hvis bolden eller boldmarkeringsmærket uforsætligt flyttes af spilleren, hans partner, hans modstander, eller nogen af deres caddier eller udstyr.

Den flyttede bold eller boldmarkeringsmærket skal genplaceres som foreskrevet i Reglerne 18-2, 18-3 og 20-1.

Denne Lokale Regel gælder kun, når spillerens bold eller boldmarkeringsmærke ligger på greenen, og flytningen er uforsætlig.

Note: Hvis det fastslås, at en spillers bold på greenen blev flyttet som følge af vind, vand eller en anden naturlig årsag, såsom virkningerne af tyngdekraften, skal bolden spilles som den ligger fra sin nye placering. Et boldmarkeringsmærke flyttet under sådanne omstændigheder skal genplaceres.
<<

Forkortet version hvis der ikke er plads på scorekortet
DGU skriver i en klubmeddelelse, at man også kan bruge følgende forkorde version, hvis der f.eks. er pladsmangel på scorekortet.

>>
Reglerne 18-2, 18-3 og 20-1, modificeres således:

Når en spillers bold ligger på greenen, er der ingen straf, hvis bolden eller boldmarkeringsmærket uforsætligt flyttes af spilleren, hans partner, hans modstander, eller nogen af deres caddier eller udstyr.

Den flyttede bold eller boldmarkeringsmærket skal genplaceres som foreskrevet i Reglerne 18-2, 18-3 og 20-1.
<<

Det understreges, at hvis man bruger en forkortet version, så bør den fulde ordlyd stadig være tilgængelig for spillere og komitéer som hjælp til at håndtere tvivlsspørgsmål.

Grafik med eksempler
DGU har også oversat grafikken med eksempler på situationer, hor den Lokale Regel vil gælde. Grafikken nedenfor kan ses som PDF på danskgolfunion.dk her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk