Anbefalet- Hvis det eneste våben er penge, så kan PGA Tour ikke...

– Hvis det eneste våben er penge, så kan PGA Tour ikke konkurrere med LIV Golf

PGA Tour chefen Jay Monahan har offentliggjort flere ændringer for PGA Tour og endnu større pengepræmier, men han erkender, at man penge-mæssigt ikke kan konkurrere med LIV Golf. I 2024 skal PGA Tour sæson kun vare fra januar til august.

Ikke blot stjerner som Dustin Johnson, Phil Mickelson og Brooks Koepka men også de lidt mindre profiler er blevet betalt mange millioner dollars for at spille LIV Golf turneringerne, hvor præmiesummerne også er meget høje. Og PGA Tour har suspenderet dem.

Det menes, at Dustin Johnson har fået 125 mio. $ for at skifte til LIV Golf, mens Phil Mickelson angiveligt har fået i omegnen af 200 mio. $.

– Jeg er ikke naiv. Hvis det er et våbenkapløb og det eneste våben er penge, så kan PGA Tour ikke konkurrere, sagde Jay Monahan på et pressemøde onsdag.

Jay Monahan mener dog derimod, at PGA Tour kan så meget andet samtidig med, at man som spiller kan tjene rigtig mange penge. Man kan få sit navn i historiebøgerne samtidig med, at man ikke skal have moralske skrupler.

Sidstnævnte med hentydning til, at LIV Golf er finansieret fra Saudi Arabien, og at turneringerne bruges som sportswashing af Saudi Arabien.

Flere modtræk som belønner de bedste

På pressemødet offentliggjorde Jay Moanahan, at PGA Tour ændrer turneringprogrammet, så man fra 2024 følger kalenderåret og ikke som nu strækker sig forskudt over to år. Sæsonen vil blive kort fra januar til august efterfulgt af turneringer i efteråret, som ikke tæller til FedExCup sæsonen. Disse kan være med et begrænset felt, der spiller uden cut om (mange) penge heriblandt også op til tre internationale turneringer.

I den afsluttende FedExCup vil man fokusere endnu mere på de bedste spillere, så fra 2023 er kun top-70 med i den første turnering mod top-125 i år. Næste år går top-50 videre til den anden turnering og top-30 til sæsonfinalen der traditionelt spilles på East Lake i Atlanta.

Otte turneringer med markant højere præmiesum

Hos LIV Golf spilles om 25 mio. $ i syv turneringer og om 50 mio. $ i finalen.

Det kan PGA Tour ikke konkurrere med, men for otte navngivne turneringer hæves præmisummen markant i 2023, som det kan ses nedenfor:

Turnering2022 præmiesum2023
Sentry Tournament of Champions8,2 mio $15 mio $
The Genesis Invitational12 mio $20 mio $
Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard12 mio $20 mio $
THE PLAYERS Championship20 mio $25 mio $
WGC – Dell Technologies Match Play12 mio $20 mio $
the Memorial Tournament presented by Workday12 mio $20 mio $
FedEx St. Jude Championship15 mio $20 mio $
BMW Championship15 mio $20 mio $

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk