PopulærtDP World TourHelligkilde blev nr. 2, da Larrazábal vandt Korea Ch'ship

Helligkilde blev nr. 2, da Larrazábal vandt Korea Ch’ship

Pablo Larrazábal vandt Korea Championship presented by Genesis, hvor Marcus Helligkilde sluttede alene på andenpladsen.

Lørdagens tredje runde blev forsinket af tåge og regn om morgenen, og seks spillere skulle spille de sidste huller søndag morgen.

Lørdag var Marcus Helligkilde nr. 5 i -6 efter én af dagens bedste runder i -4 da spillet blev indstillet, og med en flot finalerunde i -4, blev han nr. 2 i -10 på Jack Nicklaus Golf Club Korea. To slag efter Pablo Larrazábal, som vandt i -12 efter en finalerunde i -5.

Marcus Helligkilde fik en flot start på finalerunden med tre birdies på de første 6 huller. Han var et kort øjeblik på en delt førsteplads, men lavede en dobbeltbogey på 7. hul. Yderligere tre birdies frem til 15. hul bragte ham tilbage i topstriden inden han lavede en bogey på 16. hul efter et tre-putt. En birdie på 18. hul sikrede ham andenpladsen alene.

Pablo Larrazábal var -1 for runden og -8 for turneringen efter 10 huller, men trak fra med fire birdies på de næste 5 huller.

Scott Jamieson, Sanghyun Park, Jorge Campillo og Joost Luiten delte 3. pladsen i -9 foran Robert MacIntyre, Clément Sordet og Mike Lorenzo-Vera på en delt 7. plads i -8.

Ni danskere stillede til start, men Helligkilde og Søren Kjeldsen var de eneste to, som klarede cuttet i turneringen, der blev arrangeret i samarbejde med Korean Tour (KPGA). Søren Kjeldsen blev nr. 32 i -4 efter en runde i -3.

Niklas Nørgaard, Rasmus Højgaard, Martin Simonsen, John Axelsen, Oliver Hundebøll, Thomas Bjørn og Christoffer Bring missede cuttet.

8. sejr på DP World Tour

Det var 39-årige Pablo Larrazábals 8. sejr på DP World Tour, hvor han vandt MyGolfLife Open hosted by Pecanwood og ISPS HANDA Championship sidste år. Hans første sejr var for snart 15 år siden, da han vandt Open de France ALSTOM 2008. Han har spillet 407 turneringer på DP World Tour.

Korea Championship presented by Genesis, resultat

Pablo Larrazábal – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk