KlubnytGolfstore er ny sponsor for D-tour

Golfstore er ny sponsor for D-tour

Dansk Golf Union har indgået en aftale med Golfstore, der betyder, at D-Tour fremover kommer til at hedde “D-Tour presented by Golfstore”.

– Vi er glade for, at Golfstore vil bakke op om D-Tour, som er en vigtig indsats for i vores arbejde for at give børn og unge nogle stærke tilbud og fastholde dem i golfsporten, siger Morten Backhausen, direktør for Dansk Golf Union.

D-Tour er Danmarks største ungdomsturnering.

Omkring 3.500 spillere under 25 år og på stort set alle niveauer er med i D-Tour, som har et varieret og fleksibelt udbud af konkurrencemuligheder.

Golfstore har eksisteret i snart 50 år og er en af Europas største butikskæder inden for golf.

– Vi er både glade og stolte over vores samarbejde med Dansk Golf Union og D-Tour by Golfstore. Golfstore er til stede ude ved banerne og vores medlemmer står ofte for træningen af den næste generations golfspillere. For os er det oplagt at støtte juniorarbejdet, siger Johan Thellmark, der er administrerende direktør i Golfstore.

I dag findes der omkring 300 Golfstore-butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Østrig. Der er flere end 30 i Danmark alene.

D-Tour presented by Golfstore begynder i år den 24. april og slutter den første weekend i september. Der er planlagt seks afdelinger af D-Tour og hver afdeling afvikles flere steder i landet.

Aftalen mellem Dansk Golf Union og Golfstore løber indtil videre i hele 2021-sæsonen men med gensidig hensigt om, at den skal forlænges, når sæsonen er omme.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk