LivsstilGolfstjerner med passion for fodbold – hvem holder de med?

Golfstjerner med passion for fodbold – hvem holder de med?

På trods af at være store golfstjerner, har de fleste golfspillere ligesom så mange af os andre også passion for andre sport, når de endelig har noget frihed. Heriblandt, er fodbold populært. Det er nemlig ikke en hemmelighed at spillere som Thorbjørn Olesen, Rory McIlroy og Sergio Garcia har deres favorit fodboldhold og spillere. Se hvem de holder med her.

Thorbjørn Olesen, FC København og Manchester United

Thorbjørn Olesen har foruden sin passion for golf også en stor forkærlighed for fodbold, og han har ofte tilkendegivet, at han er stor fan af FC København og Manchester United. Danskerens forbindelse til Manchester United afholder ham dog ikke fra at omgås den tidligere Chelsea-stjerne Andriy Shevchenko, der igennem mange år spillede for London-klubben.

Ukraineren indstillede sin professionelle fodboldkarriere i 2012, og har siden kastet sig over golf, hvor han efter sigende også er en ret habil spiller med et handicap i omegnen af nul. Han bor stadig i London ligesom det er tilfældet med Olesen, og de er gået hen og blevet klubkammerater i golfklubben Queenswood, der ligger i bydelen Chelsea, hvor danskeren er bosat. De to er blevet gode venner, og han fortæller i et interview med Ekstrabladet, at de ofte spiller sammen, og ofte med en lille skilling på højkant:

– Vi har rigtigt mange kampe i vores hjemmeklub, hvor vi er medlemmer. Her har vi mange konkurrencer, som er rigtigt hyggelige, og det er rigtigt godt for mig, for nogle gange kommer jeg ikke ud at spille nok, og der er han god til at hive mig ud at spille om en lille skilling, fortæller han uden at komme ind på beløbenes størrelse.

Rory McIlroy, Manchester United

Rory McIlroy har været kæmpe fodboldfan hele livet, hvor specielt Manchester United står hans hjerte nært. Det har over årene udmøntet sig i flere besøg på Old Trafford, og han fik endda æren af at få lov til at vise the Claret Jug frem på drømmenes teater, efter han havde vundet the Open tilbage i 2014.

Tidligere i år afslørede han dog, at han holdt med Liverpool i Champions League-finalen, selvom det gjorde ondt på ham at se dem vinde. Scouserne endte som bekendt med at vinde turneringen med de store ører efter længere tids trofætørke, og ligner igen i år en af favoritterne til at vinde den prestigefyldte turnering. Favoritterne finder vi dog i Manchester, men ikke hos Rory McIlroys hjerteklub. Derimod er klubbens byrivaler langt fremme i skoene, og kigger vi på betting tips lyder odds 4,33 på Manchester City til at vinde som et spændende og realistisk bet. Det er ikke lige de tal som lyder bedst i Rory McIlroy’s ører, der selvfølgelig helst så Man U vinde.

Rory McIlroy – Foto: golfsupport.nl
Sergio Garcia, Real Madrid

Spanieren er stor fan af Real Madrid, og havde efter sigende en gentleman-aftale med kongeklubbens præsident, Florentino Pérez. Aftalen lød på, at hvis Garcia vandt en Masters turnering, så ville han få lov at sparke til bolden på Bernabéu som en del af før-kamp-ceremonien.

Den spanske golfspiller vandt som bekendt US Masters i 2017, og Real Madrid-præsidenten holdt efterfølgende, hvad han lovede. Det passede desuden med at Real Madrid skulle spille mod FC Barcelona i samme periode, og Garcia fik derfor, iført hans grønne jakke, lov til at sparke El Clásico i gang på Bernabéu dagen efter han i øvrigt havde deltaget i Rory McIlroys bryllup i Irland.

Sergio Garcia – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk