PopulærtPGA TourC More Golf sender live fra Valspar Championship

C More Golf sender live fra Valspar Championship

Torsdag går det igen løs i Florida, når spillerne på PGA Touren indtager Innisbrook Copperhead banen. Innisbrook er banen, hvor hul 16 til 18 har fået titlen “The Snake Pit”. Tre huller, som har afgjort turneringen mange gange tidligere, og hvor sværhedsgraden er helt deroppe, hvor det kan være svært at følge med. Det er tre huller, der giver garanti for underholdning, og alene det giver god grund til at følge med fra torsdag. Forsvarende mester er sydafrikanske Charl Schwartzel, som naturligvis er til start for at forsvare titlen.

En anden grund til at se med direkte, er Søren Kjeldsen, der også er til start igen i denne uge, i den for ham fjerde turnering i træk. De sidste par uger har budt på otte yderst tiltrængte turneringsrunder til Søren, efter en meget hård start på sæsonen og fire mistede cuts. Nu bør der være kommet en smule mere rytme i spillet, og ikke mindst lidt mere ro på i forhold til at præstere, nu han har klaret cuttet en gang og bevist, han kan være med.

De sidste par uger har der været store fremskridt at spore i Kjeldsens spil. Første klarede cut blev en realitet i Honda Classic i forrige uge, på trods af lidt “nerver” ned af de sidste huller på anden runde. En godkendt weekend gav et mindre ryk frem i feltet og blev vekslet til en 37. plads og ca. 28.000 dollars til PGA Tour listen. Endnu vigtigere var dog, at det blev til fire runders turneringsgolf, som brugt fornuftigt giver meget mere i det lange løb. Sidste uge i Mexico var langt hen af vejen ikke nogen stor oplevelse, men en rigtig flot sidste runde i 66 slag, rykkede Kjeldsen op som nummer 32 og gav lige over 70.000 dollars yderligere til listen.

På PGA Touren er det ikke et beløb, der rykker alverden på helhedsbilledet. Men særligt Sørens birdieproduktion de sidste uger giver håb om endnu mere fremgang. 17 birdies i både Honda Classic og sidste uges WGC i turneringer, hvor vinderscores ovenikøbet ikke har været rekordlave. Det betyder, at når Søren igen begynder at begrænse mængden af bogeys, ser vi ham utvivlsomt endnu tættere på toppen af leaderboardet. Det er vi mange, der glæder os til.

Denne uge kunne være en kærkommen mulighed til at bygge videre på selvtilliden i et felt, der unægteligt ikke er helt så stærkt som sidste uge i Mexico. Højest rangerede spiller i feltet er svenskeren Henrik Stenson, der figurerer på en sjetteplads på den senest opdaterede verdensrangliste.

Tre mulige vindere

Justin Thomas (verdensranglistens nr. 7)

Har ikke helt kunne følge op på sin vanvittige sæsonstart med tre sejre i de første fem spillede turneringer. Sidste uge i Mexico var der dog igen bud efter en placering øverst på skamlen. Lidt virus i svinget midt på finalerunden kostede dog dyrt for Thomas, og satte ham ud af kampen om sejren. Men det hårde arbejde var i sidste ende nok til en femteplads, og en generobring af førstepladsen på FedEx Cup listen, bare ét point foran Matsuyama.

Gary Woodland (verdensranglistens nr. 34)

Er højest rangerede spiller på FedEx listen uden en sejr. Fire placeringer i top seks på bare ni starter har rykket Woodland helt frem som nummer otte på listen. Med kun to sejre i 183 turneringer (seneste sejr i 2013) er Woodland på ingen måde vant til at løfte trofæer, men formen på det sidste giver om ikke andet god grund til at tro på, at den tredje sejr er lige om hjørnet.

Ian Poulter (verdensranglistens nr. 202)

Er ved at få kniven for struben, da han spiller på en “medical exemption”, hvor han nu kun har fem turneringer tilbage til at tjene de sidste 199.181 dollars, der skal til for at beholde spillerettighederne i USA. Poulter har altid haft en nærmest overdrevet tro på egne evner, og er en spiller, der typisk vokser, og bliver bedre under pres. Det ville derfor ikke overraske, hvis han hiver en kanin op af hatten i denne uge, og endegyldigt sikrer sig fuldt kort igen. Muligvis endda via en sejr.

Jesper Knudsen sidder igen i denne uge klar ved mikrofonen, og guider seerne igennem alle 4 dage fra Innisbrook.

Med venlig hilsen
Jeppe Huldahl
Golfekspert, C More Golf

Sendetider på C More Golf:

Featured GroupsLivesending
Torsdag 12.45 – 00.0020.00 – 00.00
Fredag 12.45 – 00.0020.00 – 00.00
Lørdag19.00 – 00.00
Søndag19.00 – 23.00

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk