Challenge TourAnders Hansen blandt seks danskere på Tourskolen

Anders Hansen blandt seks danskere på Tourskolen

Anders Hansen er blandt de seks danskere, som fra på lørdag skal kæmpe om 25 Europa Tour kort ved Final Stage af Europa Tourens Tourskole, der spilles over 6 runder.

Udover Anders Hansen deltager også Morten Ørum Madsen, Jeppe Huldahl, Jeff Winther, Joachim B Hansen og Frederik Dreier. Derudover kan Marcus Helligkilde også komme med, da han er 6. reserve.

Der er 156 deltagere på Lumine Golf Club i Spanien, som er ny vært for Final Stage. Der spilles to runder på Lakes Course og to runder på Hills Course inden top-70 og lige efter 4. runde klarer cuttet til to finalerunder på Lakes Course.

Top-25 og lige får et Europa Tour kort

Efter de 6 runder får top-25 og lige et Europa Tour kort for næste sæson. Alle der klarer cuttet får som sådan også få et Europa Tour kort, men det i en dårlig kategori som kun giver adgang til enkelte turneringer, mens de får et fuldt Challenge Tour kort.

Dem der misser cuttet kan også få et Challenge Tour kort, som dog ikke giver adgang til så mange turneringer.

Anders Hansen har besluttet sig for at fortsætte

47-årige Anders Hansen, der har vundet tre Europa Tour turneringer, har delvist indstillet karrieren, da han kun spillede fem turneringer i 2016 og syv i år. Siden sin Europa Tour debut i 1996 har han spillet 433 turneringer.

Han har hidtil kunnet bevare sit medlemskab af Europa Touren via top-40 på Career Money List, men reglerne blev ændret sidste år, så han nu står uden et Europa Tour kort.

Anders har været i tvivl, om han skulle forsøge at få Europa Tour kortet via Tourskolen, men han har tilmeldt sig.

Ørum og Huldahl har vundet på Europa Touren

29-årige Morten Ørum Madsen er kvalificeret via sin 42. plads på Challenge Tourens Road to Oman rangliste, og kunne ellers også have brugt sin status som Europa Tour vinder, da han vandt South African Open Championship 2013.

Hvor man tidligere var direkte kvalificeret til finalen i 10 år efter en Europa Tour sejr, så er man nu kvalificeret i det år, hvor man mister sit Europa Tour kort samt yderligere ét år.

Det er den måde, 35-årige Jeppe Huldahl er kommet med i feltet. Celtic Manor Wales Open 2009 vinderen indstillede egentlig karrieren i 2015, og han er nu golfekspert hos C More Golf. Huldahl har sagt til Golf.dk, at hvis han får Europa Tour kortet, så ved han ikke, hvor mange turneringer han vil spille.

Jeppe Huldahl efter sejren i The Celtic Manor Wales Open 2009 – Foto: golfsupport.nl

Jeff Winther, Joachim B Hansen og Frederik Dreier var med i Second Stage

De resterende tre danskere var med i Second Stage, hvor 27-årige Joachim B Hansen blev nr. 3 i mandags, mens 29-årige Jeff Winther sluttede på en delt førsteplads og 25-årige Frederik Dreier på 19. plads tirsdag.

Mens Joachim B Hansen og Jeff Winther begyndte Tourskolen på Second Stage, så har nyprofessionelle Frederik Dreier også deltaget i First Stage, hvorfra han gik videre i slutningen af september.

Frederik Dreier – Foto: golfsupport.nl
Marcus Helligkilde er 6. reserve

Der kan komme yderligere en dansker med i feltet, hvis der kommer afbud inden starten på lørdag.

Marcus Helligkilde var tæt på at kvalificere sig fra Second Stage på Panoramica. Det lykkedes ikke, men han gjorde det godt i omspillet om reservepladserne, hvilket gør ham til 6. reserve.

Der kan meget vel komme nogle afbud inden starten på lørdag, men om Marcus Helligkilde kommer med i feltet er tvivlsomt.

Marcus Helligkilde – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk