Lucas Bjerregaard vandt Alfred Dunhill Links Championship 2018, hvilket er den 36. danske Europa Tour sejr gennem tiderne, og den anden i år efter Thorbjørn Olesen vandt Italian Open.

36 danske Europa Tour sejre

Gennem tiderne har der været 36 danske Europa Tour sejre, hvoraf Thomas Bjørn har vundet de 15. De øvrige 21 er fordelt på ni spillere.

Thorbjørn Olesen er den næstmest vindende med fem sejre, mens Søren Kjeldsen har vundet fire og Anders Hansen tre turneringer.

Lucas Bjerregaard, Steen Tinning og Søren Hansen har vundet to turneringer, mens Mads Vibe-Hastrup, Jeppe Huldahl og Morten Ørum Madsen har vundet én turnering.

Mindst én dansk sejr siden 2005

Siden Thomas Bjørn vandt sin og Danmarks første sejr på Europa Touren i 1996, har der mindst været én dansk sejr hver sæson bortset fra i 1997 og 2004 sæsonerne.

Som en forholdsvis lille golfnation er det ganske imponerende, at der mindst har været en dansk Europa Tour sejr i alle sæsoner siden 2005.

World Cup og GolfSixes tæller ikke

Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen vandt ISPS HANDA World Cup of Golf 2016, men selvom turneringen er sanktioneret af Europa Touren, så er det ikke en officiel Europa Tour sejr.

Det samme gælder GolfSixes 2017, som blev vundet af Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard.

Nedenfor ses alle danske Europa Tour sejre med link til resultatlisterne og førstepræmien. OWGR yderst til højre er det antal point vinderen optjente til verdensranglisten.

2018 sæsonen Turnering / link til resultat Førstepræmie OWGR
Lucas Bjerregaard Alfred Dunhill Links Championship €   695.760 38
Thorbjørn Olesen Italian Open € 1.000.377 38
2017
Lucas Bjerregaard Portugal Masters €   333.330 24
2016
Thorbjørn Olesen Turkish Airlines Open € 1.065.388 30
2015
Thorbjørn Olesen Alfred Dunhill Links Championship €   708.171 44
Søren Kjeldsen Dubai Duty Free Irish Open €  416.660 48
2014
Thorbjørn Olesen ISPS HANDA Perth International €   198.300 22
Thomas Bjørn Nedbank Golf Challenge €   917.700
€   795.338*
46
Morten Ørum Madsen South African Open Championship  €   174.350 32
2013
Thomas Bjørn Omega European Masters €   366.660 30
2012
Thorbjørn Olesen Sicilian Open €   166.660 24
2011
Thomas Bjørn Omega European Masters €   333.330 44
Thomas Bjørn Johnnie Walker Championship €   266.629 24
Thomas Bjørn Commercialbank Qatar Masters €   303.114 50
2010
Thomas Bjørn Estoril Open de Portugal €   166.660 24
2009
Søren Kjeldsen Open de Andalucia de Golf 09 €   166.660 24
Jeppe Huldahl Celtic Manor Wales Open €   343.086 24
Anders Hansen Joburg Open €   174.350 20
2008
Søren Kjeldsen Volvo Masters €   708.000 50
2007
Mads Vibe-Hastrup Open de Madrid Valle Romano €   150.000 24
Søren Hansen Mercedes-Benz Championship €   320.000 40
Anders Hansen BMW PGA Championship €   725.000 64
2006
Thomas Bjørn Nissan Irish Open €   366.660 38
2005
Thomas Bjørn Daily Telegraph Dunlop Masters €   417.753 36
2003
Søren Kjeldsen Diageo Championship at Gleneagles €   281.928 24
2002
Steen Tinning Telefonica Open de Madrid €   233.330 24
Søren Hansen Murphy’s Irish Open €   266.660 32
Anders Hansen Volvo PGA Championship €   528.708 64
Thomas Bjørn BMW International Open €   300.000 24
2001
Thomas Bjørn Dubai Desert Classic €   265.153 44
2000
Steen Tinning Celtic Manor Resort Wales Open €   199.839 24
Thomas Bjørn BMW International Open €   250.000 32
1999
Thomas Bjørn Sarazen World Open €     93.320 24
1998
Thomas Bjørn Peugeot Open de Espana €   128.324 28
Thomas Bjørn Heinken Classic €   152.510 32
1996
Thomas Bjørn Loch Lomond Invitational €   175.000 40

* Førstepræmien i Nedbank Golf Challenge 2014 var på € 917.700, men på Race to Dubai ranglisten talte det kun som kun som € 795.338 på grund af det begrænsede felt på 30 spillere.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.