Nanna Koerstz Madsen blev den syvende danske vinder på Ladies European Tour, da hun vandt Tipsport Golf Masters, hvilket formentlig sikrer hende en plads ved OL. I gennem årene har der været 12 danske sejre på LET.

I 2014 vandt Nanna tourskolen – Lalla Aicha Qualifying School – hvorved hun fik tourkortet. I sin rookie sæson sidste år opnåede hun fire top-5 og seks top-10 placeringer i 16 turneringer, hvilket gav hende en flot 9. plads på LET Order of Merit.

To sejre på LET sidste år
Sidste år var der to danske sejre, da Emily Kristine Pedersen vandt i Indien, og Nicole Broch Larsen vandt i Sverige.

Iben Tinning er den mest vindende dansker med seks sejre, mens Line Vedel, Karen Margrethe Juul, Lisa Holm Sørensen, Nicole Broch Larsen, Emily Kristine Pedersen og nu Nanna Koerstz Madsen hver har vundet én turnering.

Iben Tinning vandt LET Order of Merit 2005
Den første danske sejr på LET kom i 2002, hvor Iben Tinning vandt to turneringer. Hun vandt tre turneringer i 2005 heriblandt Nykredit Masters, og det år vandt hun også LET Order of Merit.

I 2010 indstillede hun karrieren med en sejr i sæsonfinalen Omega Dubai Ladies Masters. Som den hidtil eneste dansker har Iben Tinning deltaget i Solheim Cup, hvilket hun gjorde i 2003, 2003, 2005 og 2007.

Nedenfor ses en oversigt over de 12 danske sejre på Ladies European Tour:

 2016
Nanna Koerstz Madsen  Tipsport Golf Masters
 2015
Emily Kristine Pedersen  Hero Women’s Indian Open
 Nicole Broch Larsen  The Helsingborg Open
 2012
 Line Vedel  Allianz Ladies Slovak Open
 2010
 Iben Tinning  Omega Dubai Ladies Masters
 2006
 Karen Margrethe Juul  Nykredit Masters
 2005
 Iben Tinning  Nykredit Masters
 Lisa Holm Sørensen  Finnair Masters
 Iben Tinning  BMW Ladies Italian Open
 Iben Tinning  Open de Espania Femenino –  Castellón
 2002 
 Iben Tinning  La Perla Italian Open
 Iben Tinning  Ladies Irish Open

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.