AnbefaletLucas Bjerregaard vandt Alfred Dunhill Links Championship

Lucas Bjerregaard vandt Alfred Dunhill Links Championship

Lucas Bjerregaard vandt Alfred Dunhill Links Championship, som er en af årets helt store turneringer med en førstepræmie på knap 5,2 mio. danske kroner!

Efter runder på Old Course St Andrews, Carnoustie og Kingsbarns var det kun top-60 og lige som klarede cuttet til finalerunden på Old Course sammen med top-20 i Pro-Am turneringen.

Hatton lå til at vinde, men blev overhalet af Lucas

Tyrrell Hatton var dobbelt forsvarende mester, da han vandt turneringen i både 2017 og 2016. Inden finalerunden førte han i -14 foran Marcus Fraser i -13 og Tommy Fleetwood samt Stephen Gallacher i -11.

Lucas Bjerregaard var på en delt førsteplads i -9 efter anden runde, men i tredje runde gik han den svære Carnoustie i -1 og faldt tilbage til en 5. plads i -10. I finalerunden, som Lucas begyndte på 18. hul, da det var en gunstart, som der kan læses mere om nedenfor.

Tyrrell Hatton lignede en vinder, da han lavede fire birdies i træk fra 3. hul, så han kom til -18. Med fire birdies på bag-ni måtte han dog nøjes med en runde i par og den delt andenplads med Tommy Fleetwood i -14.

Lucas Bjerregaard gik dagens næstbedste runde i -5 efter seks birdies og en afsluttende bogey på det svære 17. hul, hvilket gav ham sejren i -15. Det er godt et år siden, at han vandt sin første og hidtil eneste sejr i Portugal Masters 2017. Lucas vandt også GolfSixes 2017 sammen med Thorbjørn Olesen, men den tæller ikke som en officiel sejr.

Søren Kjeldsen blev nr. 48 i -2 efter en finalerunde i +2, mens Lasse Jensen missede cuttet.

Fire Ryder Cup spillere i feltet

Der var fire Ryder Cup spillere i feltet. Udover Fleetwood og Hatton på den delte 2. plads var det Brooks Koepka på 7. pladsen i -9 og Tony Finau på en 10. plads  i -8.

Matt Kuchar og Matt Wallace blev nr. 28 i -5, Louis Oosthuizen nr. 32 i -4, Eddie Pepperell nr. 44 i -3, Branden Grace nr. 55 i -1

Næsten 5,2 mio. kr. i førstepræmie

Med en samlet præmiesum på 5 mio. $ får Lucas Bjerregaard 800.000 $ for sejren svarende til næsten 5,2 mio. kr.

Der blev spillet om 4,8 mio. $ var i den individuelle turnering, mens der var 200.000 $ til pro’erne i Pro-Am turneringen.

Pro-Am turneringen blev vundet af Haotong Li og amatøren Allen Zhang i -35 foran Thongchai Jaidee og Scott Desano i -34. Lucas Bjerregaard og Dan Friedkin blev nr. 10 i -27.

Med Lucas’ sejr har to danskere vundet Alfred Dunhill Links Championship de seneste fire år, da Thorbjørn Olesen vandt i 2015.

Gunstart i finalerunden

Finalerunden blev spillet som en gunstart, da vejrudsigten lød på meget kraftig vind om eftermiddagen. Man begyndte derfor overalt på banen med start kl. 8:30 og 8:40 lokal tid. Det er blot fjerde gang nogensinde, at man begynder som gunstart på Europa Touren. Tidligere har man gjort det i finalerunden af Czech Open 1994 samt tredje og fjerde runde af Portugal Masters 2015.

Alfred Dunhill Links Championship, resultat

Alfred Dunhill Links Championship – Pro-Am, resultat

Lucas Bjerregaard efter sejren i Alfred Dunhill Links Championship 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk