AnbefaletEuropa og Kjeldsen vandt EurAsia Cup

Europa og Kjeldsen vandt EurAsia Cup

Det endte med en overbevisende europæisk sejr i den anden udgave af EurAsia Cup, hvor Europa spiller mod Asien i en Ryder Cup lignende turnering.

Der var 12 spillere på hvert hold, og Søren Kjeldsen var med på Glenmarie G & CC i Malaysia, hvor Darren Clarke var kaptajn for Team Europa, og Jeev Milkha Singh var kaptajn for Team Asia.

Fredag blev der spillet seks fourballs, og her lagde Europa sig klart i spidsen med 4½ mod 1½. Søren Kjeldsen spillede sammen med Victor Dubuisson, og de delte deres match mod Danny Chia og Nicholas Fung.

I lørdagens foursomes spillede Kjeldsen igen med Dubuisson, og endnu engang mod Chia og Fung, hvilket resulterede i endnu en delt match. Og endnu engang vandt Europa sessionen 4½ – 1½, så Europa førte hele 9 – 3 inden søndagens 12 singler.

For to år siden førte Europa 7 – 3 inden ti singler, og her kæmpede Asien sig tilbage, så EurAsia Cup blev delt 10 – 10.

EurasiaCup17_15012016_DCForspringet var større i år, og Darren Clarkes spillere startede flot med sejre i de første fire singler, og så var det hele afgjort, da Europa blot skulle have 3½ point i de 12 singler for at vinde trofæet.

Søren Kjeldsen spillede sidste single mod Prayad Marksaeng, og Kjeldsen vandt 3 & 2. Kjeldsen gik således ubesejret gennem EurAsia Cup, hvor han vandt én og delte to matcher.

Europa vandt singlerne 9½ – 2½, og det endte med en samlet europæisk sejr på hele 18½ – 5½.

EurAsia Cup, resultat

EurasiaCup16_15012016_SK

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sådan kan du se US PGA Ch’ship 2024 – TV og streaming sendetider

Se tv- og streaming sendetiderne for US PGA Championship 2024, der spilles fra torsdag den 16. til søndag 19. maj, med tre danskere i...

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første senior major

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første major på PGA Tour Champions. I 2009 fik han et års doping-karantæne på PGA Tour...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk