Legends TourWiratchant vandt sæsonfinalen på Mauritius

Wiratchant vandt sæsonfinalen på Mauritius

Med en 62’er i finalerunden vandt Thaworn Wiratchant en sikker sejr i MCB Tour Championship, som var sæsonfinalen på European Senior Tour.

Efter runder i -1, par og par blev Steen Tinning nr. 34 i -1 på Mauritius, hvor der var 50 deltagere i feltet.

Wiratchant vandt sin første sejr – Dennis vandt ranglisten

Inden finalerunden delte Thaworn Wiratchant førstepladsen med Peter Fowler, men med en finalerunde i 62 slag (-10) på Constance Belle Mare Plage, vandt han en overbevisende første European Senior Tour sejr i -23 foran Mark McNulty i -15.

Miguel Angel Martin og Peter Fowler delte 3. pladsen i -11 foran Esteban Toledo og Clark Dennis på en delt 5. plads i -10. Det var sæsonens sidste turnering, og amerikanske Clark Dennis vinder Order of Merit ranglisten.

Tidligt på dagen satte Jarmo Sandelin ny banerekord med en 62’er, hvilket gav ham en delt 7. plads i -9. En banerekord der senere blev tangeret af Thaworn Wiratchant.

Wiratchant har vundet flest Asian Tour turneringer

50-årige Wiratchant, som fylder 51 den 28. december, er den mest vindende spiller på Asian Tour, hvor han har haft 18 sejre i karrieren. Thongchai Jaidee er nr. 2 med 13 sejre.

Thaworn Wiratchant vandt Asian Tour Order of Merit i 2005 og 2012, mens det er blevet til en enkelt Europa Tour sejr, hvilket var Enjoy Jakarta Standard Chartered Indonesia Open 2005.

MCB Tour Championship, resultat

Steen Tinning – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Bæredygtige Birkemose

Fonden for Fynske Bank har doneret Birkemose Golf Club i Kolding 12.000 nye genanvendelige rangebolde. I 2020 udsendte klubben en nyhedsmail den 1. april som...

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk