HæderspriserWest Cliffs kåret som verdens bedste nye golfbane i 2017

West Cliffs kåret som verdens bedste nye golfbane i 2017

West Cliffs Golf Links nord for Lissabon i Portugal er kåret som “World’s Best New Golf Course” ved World Golf Awards 2017.

Banen åbnede i juni, og har allerede fået mange fine anmeldelser og gode ord med på vejen. Som man kan se på billederne, ser det også meget flot og lækkert ud.

West Cliffs Golf Links er designet af amerikanske Cynthia Dye, hvis onkel er den meget berømte Pete Dye. Det er hendes første bane i Portugal, og den fjerde i Europa.

Par-72 banen er anlagt i et 200 hektar stort naturskønt landskab på den såkaldte Sølvkyst. Fra alle 18 huller kan man se Atlanterhavet.

West Cliffs – Foto: PR
Drives af det nærliggende Praia D’El Rey

Nok er West Cliffs Golf Links en ny bane, men det er velkendte Praia D’El Rey Marriott Golf & Beach Resort, som driver stedet.

West Cliffs ligger under ti minutters kørsel fra Praia D’El Rey, som en del danskere besøger, så næste gang bør man nok også spille West Cliffs.

Besøg banens hjemmeside på www.westcliffs.com.

West Cliffs – Foto: PR
Rejsebranchens Oscars

World Golf Awards er en del af World Travel Awards, som kaldes rejsebranchens Oscars. Vinderne i forskellige kategorier findes via en afstemning blandt ansatte i golf-rejsebranchen, journalister og turister. I år var der flere stemmer end nogensinde før fra flere end 100 lande.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk