PopulærtDP World TourWalker vandt US PGA Championship - Kjeldsen blev nr. 33

Walker vandt US PGA Championship – Kjeldsen blev nr. 33

Jimmy Walker vandt US PGA Championship, så for første gang siden 2003 er alle årets majorvindere førstegangsvindere af en major. Kjeldsen blev nr. 33 efter én af de bedste finalerunder.

Efter forsinkelserne lørdag skulle de førende spille 36 huller søndag. Efter tredje runde førte Jimmy Walker i -11 foran den forsvarende mester Jason Day i -10. Brooks Koepka og Henrik Stenson delte 3. pladsen i -9.

Finalerunden udviklede sig til en duel mellem Jimmy Walker og den forsvarende mester Jason Day. Walkers første birdie i finalerunden kom med et holet bunkerslag på 10. hul, og efter yderligere to birdies gik han finalerunden i -3.

Jason Day i næstsidste gruooe lavede en eagle på par-5 hullet 18., så Walker skulle lave en par på 18. for at vinde. Her kom Walker lidt i problemer, da han slog andetslaget i roughen højre om greenen, men efter to putts vandt han sin første major og sin sjette sejr på PGA Tour.

37-årige Jimmy Walker vandt i -14 foran Jason Day i -13 og Daniel Summerhays i -10. Branden Grace, Hideki Matsuyama og Brooks Koepka delte 4. pladsen i -9.

Henrik Stenson gik finalerunden i +1, så han delte 7. pladsen i -8 med Martin Kaymer og Robert Streb.

Jordan Spieth og Patrick Reed delte 13. pladsen i -6, Adam Scott blev nr. 18 i -5, Justin Rose nr. 22 i -4, Phil Mickelson og Rickie Fowler nr. 33 i -3, Bubba Watson og Andrew Beef Johnston nr. 60 i +1 og Danny Willett nr. 79 i +5.

Kjeldsen blev nr. 33 efter flot afslutning
Lørdag nåede Søren Kjeldsen at spille 14 huller af tredje runde i +3. Han lavede pars på de resterende huller, så med en tredje runde i +3 faldt han tilbage til en 66. plads i +2.

Kjeldsen gik en flot bogeyfri finalerunde med fem birdies. Runden i -5 var blandt dagens bedste, som kun blev matchet af Joost Luiten. Det gav stor fremgang i feltet, så Kjeldsen blev nr. 33 i -3 i årets sidste major.

Over de fire turneringsrunder var det kun Robert Streb med en 63’er i anden runde, som var bedre end Kjeldsen.

Fire førstegangsvindere i årets majors
Jimmy Walkers sejr fuldender en sæson med førstegangsvindere i alle fire majors.

Danny Willett vant Masters, Dustin Johnson vandt US Open og Henrik Stenson vandt The Open.

US PGA Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour

Svenske Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour, og denne gang Veritex Bank Championship. Inden finalerunden havde svenske 26-årige Tim...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk