PopulærtPGA TourTiger har valgt tre vicekaptajner til Presidents Cup 2019

Tiger har valgt tre vicekaptajner til Presidents Cup 2019

Kaptajnen Tiger Woods har valgt Fred Couples, Steve Stricker og Zach Johnson som vicekaptajner til Presidents Cup. Hvert hold må have fire vicekaptajner, så Tiger har mulighed for at tilføje endnu en vicekaptajn senere.

Presidents Cup er en Ryder Cup lignende turnering, hvor USA spiller mod resten af verden bortset Europa i de år, hvor der ikke er Ryder Cup. Presidents Cup 2019 spilles fra den 12. – 15. december 2019 på Royal Melbourne i Australien med Tiger som kaptajn for USA, mens Ernie Els er kaptajn for det internationale hold.

Fred Couples har spillet Presidents Cup fire gange, mens han har været vindende kaptajn tre gange i 2009, 2011 og 2013. De seneste to gange, i 2015 og 2017, har han været vicekaptajn.

Steve Stricker er også tidligere kaptajn, da han stod i spidsen for holdet i 2017, da USA vandt hele 19 -11 på Liberty National Golf Club i New York. Dengang var Tiger blandt vicekaptajnerne. Stricker har spillet Presidents Cup fem gange i 1996, 2007, 2009, 2011 og 2013.

For Zach Johnson bliver det første gang, han skal være vicekaptajn. Han spillede på holdet i 2007, 2009 og 2013.

Zach Johnson under Presidents Cup 2013 – Foto: golfsupport.nl
USA har kun tabt én gang

Mens Ryder Cup, hvor USA spiller mod Europa, blev spillet først gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

USA har vundet hele 10 af 12 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998, hvilket var på netop Royal Melbourne, som i 2019 er vært for tredje gang.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Netop Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

Den amerikanske præsident Donald Trump overrakte trofæet ved Presidents Cup 2017 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk