AnbefaletTiger og Ernie Els er udnævnt til kaptajner ved Presidents Cup 2019

Tiger og Ernie Els er udnævnt til kaptajner ved Presidents Cup 2019

Tiger Woods bliver kaptajn for USA, mens Ernie Els skal stå i spidsen for det internationale hold ved Presidents Cup 2019. Det er en Ryder Cup lignende turnering, hvor USA spiller mod resten af verden bortset Europa.

Den næste udgave af Presidents Cup spilles fra den 12. – 15. december 2019 på Royal Melbourne i Australien, så i forbindelse med offentliggørelsen holdt de begge en kænguru, som man kan se det på billedet ovenfor. Det er taget fra videoen nederst på denne side, hvor Ernie og Tiger fortæller om deres nye rolle som kaptajner.

Var vicekaptajner i 2017

Begge var vicekaptajner, da USA vandt den seneste udgave i 2017 med hele 19 – 11. Som spillere har de deltaget otte gange.

De to kaptajner behøver ikke yderligere introduktion, men 42-årige Tiger Woods har vundet 79 PGA Tour turneringer heriblandt 14 majors, mens han har 40 sejre på Europa Touren, hvoraf nogle dog tæller på begge tours.

48-årige Ernie Els har vundet 19 turneringer på PGA Tour heriblandt fire majors med sejre i US Open 1994 og 1997 samt 2002 og 2012. Han har 28 sejre på Europa Touren.

Fra to til fire wildcards

Udover de to kaptajner har man også offentliggjort et par ændringer i formatet og udtagelse af holdene. I 2019 skal deltagerne mindst spille én holdmatch de første dage inden singlerne mod tidligere to.

Derudover går både USA og det internationale hold fra to til fire wildcards, så 8 af de 12 spillere kvalificerer sig via en rangliste, mens de sidste 4 udtages af kaptajnerne.

USA har kun tabt én gang

Mens Ryder Cup, hvor USA spiller mod Europa, blev spillet først gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

USA har vundet hele 10 af 12 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Netop Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

2019 Presidents Cup Captains

Raise your hand if you’re excited for our 2019 #PresidentsCup Captains, Tiger Woods & Ernie Els ?

See you in Melbourne, Victoria, Australia!

Opslået af Presidents Cup på 13. marts 2018

Tryk på højtaleren i højre hjørne af videoen ovenfor for at få lyd på.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk