PopulærtDP World TourThe Open er Miguel Angel Jiménez' Europa Tour turnering nr. 700

The Open er Miguel Angel Jiménez’ Europa Tour turnering nr. 700

55-årige Miguel Angel Jiménez er med i The Open 2019 som vinder af The Senior Open Championship 2018, og det er hans turnering nr. 700 på Europa Touren.

Farverige Jiménez er den blot anden spiller i historien, som har spillet 700 turneringer på Europa Touren. Nu 65-årige Sam Torrance har rekorden med 706 turneringer fra 1972 – 2010. En rekord som Jiménez meget vel kan slå, selvom han primært spiller på den amerikanske PGA Tour Champions, hvor han har vundet syv gange, og senest Chubb Classic i februar.

Jimenéz er igang med sin 32. sæson på Europa Touren

Miguel Angel Jiménez blev professionel i 1982, og spillede sig til et fuldt Europa Tour kort via Tourskolen i 1988. Han har vundet 21 turneringer på Europa Touren og senest Open de España in 2014. Dengang var han 50 år og 133 dage, hvilket gør ham til den hidtil ældste Europa Tour vinder nogensinde. 12 af de 21 sejre er vundet efter han fyldte 40 år.

Med 10 holes-in-one i tællende runder har Jiménez i øvrigt også rekorden for flest holes-in-one på Europa Touren.

– Det er et meget stolt øjeblik for mig og min familie, at jeg når milepælen på 700 turneringer på Europa Touren, og at det er ved The Open gør det endnu bedre, siger Jiménez i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Jeg har mange store minder fra de seneste 32 år som medlem af Europa Touren heriblandt mine 21 sejre. Det at vinde en turnering er altid mindeværdigt, men særligt de fire turneringer jeg vandt i Spanien foran venner og familie er meget specielle.

Håber at slå rekorden på 706 turneringer

Jiménez håber at kunne slå Sam Torrances rekord for flest turneringer på Europa Touren, men ved ikke, hvornår det evt. vil ske.

Han spillede seks Europa Tour turneringer i 2018, og The Open er hans tredje i år (og fjerde i sæsonen), da han missede cuttet i Honma Hong Kong Open presented by Amundi, Omega Dubai Desert Classic og Maybank Championship.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender hele 47 timers direkte golf fra The Open. Torsdag og fredag er det fra kl. 07:30 – 21. Som altid kan ugens sendetider ses på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard

Miguel Angel Jiménez – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk