Viasat Golf og Viaplay.dk sender hele 47 timers direkte golf fra The Open 2019 på Royal Portrush GC i Nordirland fra den 18. – 21. juli. Det meste af søndagens finalerunde sendes også på TV3 Sport.

Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen er de to danskere i feltet på 156 spillere. Lucas er kvalificeret via top-30 på Race to Dubai 2018 ranglisten og i øvrigt også via top-50 på verdensranglisten den 26. maj, mens Thorbjørn er kvalificeret som Ryder Cup 2018 spiller og via top-30 på Race to Dubai 2018 ranglisten.

Michael Lermark, Jesper Kjærbye, Leif Nyholm og Henrik Knudsen skiftes til at kommentere de mange timer fra The Open direkte, med hyppige kommentarer fra Iben Tinning som går rundt ude på banen, ligesom hun gjorde ved The Open 2018.

Fra 7:30 til 21 de første dage

Viasat Golf og Viaplay.dk sender som nævnt 47 timers direkte golf fra The Open med følgende sendetider i dansk tid (tidsforskellen er -1 time). Som altid kan ugens sendetider også ses på www.19hul.dk/tv, hvor de opdateres hver mandag.

Torsdag den 18. juli: 07:30 – 21:00
Fredag den 19. juli: 07:30 – 21:00
Lørdag den 20. juli: 11:00 – 21:00
Søndag den 21. juli: 10:00 – 20:00 (sendes også på TV3 Sport fra kl. 14:30 – 20:00)

Iben Tinning under The Open 2018 – Foto: Michael Lermark

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.