DiverseThe Hurdle - en dag i golfens tegn

The Hurdle – en dag i golfens tegn

Kunde og Co’s Pro-Am turnering, The Hurdle, blev afholdt mandag d. 6 september på Søllerød Golfklub, hvor en samlet præmiesum på 632.575 DKK var på højkant. Se hele fordelingen nederst i denne artikel.

Flere deltagere beskrev vejret som ”det perfekte golfvejr”, da der kl. 09:30 var gunstart til The Hurdle 2021. Banerne var gjort klar, og både pro’er og amatører havde efter et år uden turneringen højt humør og ekstra gåpåmod for den helt store sejr i den traditionsrige turnering.

Individuel sejr til ny pro

Det nyeste skud på stammen til årets turnering, 20-årige August Thor Høst, hev en 1. plads med hjem i Pro Individuel og dermed 50.000 DKK. Samlet kunne August tage hjem med 57.000 DKK fra turneringen.

– Jeg er rigtig glad, det har været en kæmpe oplevelse. At være med for første gang, være den yngste i feltet og komme ind på en 1. plads – det er helt vildt. Jeg ser utrolig meget op til de andre pro’er i turneringen, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kommer med igen til næste år, fortæller August Thor Høst.

August Thor Høst efter The Hurdle 2021 – Foto: PR
En dag med flere vindere

Det var ikke kun August, der kunne tage hjem med en stor præmiecheck under armen. Til holdturneringen var det nemlig Nicolai Kristensen, der førte sit hold til en sejr med 124 point. Han kunne derfor tage fra Søllerød Golfklub med 101.333 DKK og var dermed dagens store vinder. Nicolai blev ledsaget af amatørerne Mark Juul Hemmingsen, Michael Stephansen og Peter Nøhr, som kommer fra virksomheden Danpo.

Top-3 i holdkonkurrencen ved The Hurdle 2021

The Hurdles særpris, Dronningens ærespris, der gives til den spiller, der klarer sig bedst i shoot-out konkurrencen, gik i år til Christoffer Bring. Christoffer kunne samlet set tage 62.667 DKK med hjem.

– The Hurdle er et fantastisk arrangement og en rigtig god økonomisk støtte til os unge golfspillere. Jeg er rigtig glad, dagen har været fantastisk. At jeg vinder shoot-out gør kun dagen bedre. Jeg ved, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, der skal lyde en kæmpe tak til Jesper Kunde og alle sponsorer for The Hurdle, siger Christoffer Bring.

Christoffer Bring efter The Hurdle 2021 – Foto: PR
En dag fyldt med golf

Den samlede præmiesum for årets The Hurdle lå på 632.575 DKK, og der var benhård konkurrence mellem de 27 spillere, der var udplukket fra den danske, unge golf-elite. Både amatører og pro’er fortalte begejstret om en dag med både op og nedture på banen, men alt i alt en fantastisk dag i golfens tegn.

Fakta

• The Hurdle 2021 blev afholdt mandag den 6. september med gunstart kl. 09:30 i Søllerød Golfklub.
• The Hurdle udspillede sig i krydsfeltet mellem pro’er og øvede amatører, hvor førstnævnte coachede de tre amatører, de spillede sammen med – så de som hold kunne hive en sejr hjem.
• 27 professionelle talenter deltog; heriblandt, Benjamin Poke, Niklas Nørregaard Møller, Nicolai Kristensen, Mikkel Hjorth, Oliver Hundebøll, Martin Simonsen, Oliver Suhr og Nicolai Tinning.
• Kunde & Co var hovedsponsor af præmiesummen. Medsponsorer var bl.a. Phase One, Checkmate, Beierholm, Golf Business Partner, Bjørst Advokatfirma, Bygma, Implantatklinikken i Aalborg, Holte Vinlager, Artha, I & T, Deloitte, Lund Byggeri, Danpo, Swedoor JW, ECCO og N. Eilersen.
• The Hurdle er opkaldt efter Kunde & Co’s hækkeløbsfilosofi, hvor det for en
virksomhed handler om at passere en række hække med marketingdiscipliner for at opnå en stærk markedsposition.

Fordeling af præmiesummen ved The Hurdle 2021

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk