LET Access SeriesSofie Kibsgaard Nielsen i omspil i sæsonpremieren på LET Access Series

Sofie Kibsgaard Nielsen i omspil i sæsonpremieren på LET Access Series

Sofie Kibsgaard Nielsen var tæt på sejren, men blev nr. 2 da Lucie Andre fra Frankrig løb med sejren i Santander Golf Tour – Girona, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Fem spillere var i omspil på Golf Club Peralada.

Inden finalerunden delte Emma Thorngren og Elena Moosmann føringen i -4 foran Emily Price i -3. Sofie Kibsgaard Nielsen begyndte finaledagen som nr. 8 i +2, men med én af dagens bedste runder i -1 bragede hun frem til en delt førsteplads i +1.

Sofie delte førstepladsen med Lucia Andre, Marit Harryvan, Emily Price og Emma Thorngren, så de fem skulle i omspil om sejren i 40.000 € turneringen. Lucia Andre vandt omspillet, så Sofie Kibsgaard Nielsen begyndte sæsonen med en delt 2. plads.

En flot sæsonstart for nyprofessionelle Sofie Kibsgaard Nielsen, som vandt den tredje turnering på Next Golf Tour med en førstepræmie på 135.000 kr.

Puk Lyng Thomsen blev nr. 14 i +7 efter en runde i +1, mens Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet.

17 turneringer heriblandt Smørum til sommer

Det var den første af 17 offentliggjorte LET Access Series turneringer i år heriblandt den danske Smørum Ladies Open by EC Drive fra den 31. juli – 2. august.

Desværre er der nogle længere pauser her i starten af året, med en måned mellem hver turnering. Næste turnering er Terre Blanche Ladies Open fra den 13. april efterfulgt af Flumserberg Ladies Open fra den 12. maj og Montauban Ladies Open fra den 9. juni.

Santander Golf Tour – Girona, resultat

Lucie Andre efter sejren i Santander Golf Tour – Girona 2023 – Foto: Santander Golf Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk