AnbefaletRyder Cup tilskuer har mistet synet, efter hun blev ramt af bold

Ryder Cup tilskuer har mistet synet, efter hun blev ramt af bold

Ryder Cup 2018 var på næsten alle områder en kæmpe succes, men nu er det desværre kommet frem, at en tilskuer har mistet synet på sit højre øje.

I fredagens fourballs slog Brooks Koepka efter greenen på 6. hul, der er et kort par-4. Bolden var lidt skæv, og ramte en kvindelig tilskuer i hovedet.

Den kvindelige tilskuer, 49-årige Corine Remande, var rejst fra Egypten til Frankrig for at se Ryder Cup med sin mand. Hun har sagt til det franske nyhedsbureau AFP, at scanningen fredag viste, at der var brud på øjenhulen, og øjeæblet var eksploderet, så hun har mistet synet på øjet.

Hun blev behandlet på et øjenhospital i Paris, hvor man formåede at sy øjeæblet sammen, og efterfølgende kørt til sine forældre i Lyon, da hun blev frarådet at flyve hjem til Egypten.

– Det skete så hurtigt. Jeg følte ingen smerte, men mærkede blodet strømme ud, siger Corine Remande til AFP. Hun vil nu tale med en advokat om mulig erstatning:

– Som arrangør har man helt klart et ansvar, og officials omkring hullet råbte ikke, da bolden var på vej mod tilskuerne. Mest af alt vil jeg gerne have dem til at betale udgifterne til medicin.

Corine Remande roser Brookes Koepka for at komme over til hende. Hun siger selv, at hun forsøgte at være positiv og nedtone ituationen, så Koepka kunne komme tilbage på golfbanen og fokusere på det.

Koepka var tydeligt påvirket

Koepka var hurtig til at undskylde og give hende en signeret handske. Inden han talte med pressen efter runden, havde Koepka spurgt efter hvordan det gik med tilskueren, men han havde endnu ikke fået en opdatering:

– Det så ud til at gøre ondt, og det blødte en del. Det så ud til, at jeg ramte hende i øjet, men forhåbentlig går det ikke udover synet, sagde Koepka på pressemødet og var tydelidt påvirket over at have ramt tilskueren i hovedet.

– Der blev råbt fore, men det er svært at høre og reagere

Brooks Koepka blev spurgt, om spillerne havde råbte “fore”. Det har Ryder Cup Europe siden bekræftet der blev, men det kan være meget svært at høre, når der er mange flere mennesker end når man spiller en almindelig privat golfrunde:

– Jeg tror vi alle råbte “fore”, sagde Koepka, der dog ikke mente det gjorde den store forskel, for med så mange tilskuere og lidt vind, er det svært at høre 270 meter væk fra teestedet. Og det ville ikke ændre på, at hun var blevet ramt alligevel, hvilket er det meget uheldige, men de råbte “fore” ligesom man skal gøre.

I en skriftlig udtalelse udtrykker Ryder Cup arrangørerne deres sympati for den uheldige tilskuer, som de fortsat vil støtte så længe det er nødvendigt. De bekræfter også, at der blev råbt “fore” flere gange men anerkender, at det kan svært at høre som tilskuer, ligesom det er svært at reagere, når man som tilskuer står i mængden.

Brooks Koepka under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk