AnbefaletSe sjov video hvor Molinari og Fleetwood vågner op med Ryder Cup...

Se sjov video hvor Molinari og Fleetwood vågner op med Ryder Cup trofæet

Vennerne Francesco Molinari og Tommy Fleetwood var topscorere med henholdsvis 5 og 4 point, da Europa vandt Ryder Cup 2018. Parret er gode venner udenfor banen, og var på ferie sammen i august.

Mandag lavede Ryder Cup Europa videoen ovenfor hvor parret, der blev døbt “Moliwood”, vågner op sammen med Ryder Cup trofæet imellem sig. Det gjorde de selvfølgelig ikke, men videoen med de lumre undertoner er ganske morsom:

Fleetwood: – Hvor godt var det for dig?
Molinari: – 4 ud af 4!
Fleetwood: – Jeg vil give dig 5 ud af 5, Frankie.

Tryk på højtaleren i højre hjørne af videoen for at få lyd på.

Molinari med 5 point og Fleetwood med 4 point

Francesco Molinari og Tommy Fleetwood vandt deres fire matcher sammen; to fourballs og to foursomes.

Molinari vandt også sin single mod Phil Mickelson, mens Fleetwood tabte til Tony Finau, så Molinari vandt 5 point og Fleetwood 4 point. Francesco Molinari er den første europæer nogensinde, som vinder alle fem matcher ved et Ryder Cup.

Var på ferie sammen i august

35-årige Francesco Molinari og 27-årige Tommy Fleetwood havde selv foreslået til kaptajnen Thomas Bjørn, at de skulle spille sammen under Ryder Cup.

De og deres hustruer er venner udenfor golfbanen, og efter US PGA Championship holdt familierne ferie sammen på Bahamas.

Tommy Fleetwood med sønnen Franklin, som fyldte 1 år fredag under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Fleetwoods hustru Clare har tidligere arbejdet for managementfirmaet Hambric Sports Management, hvor hun var vicepræsident for Hambric i Europa og bl.a. arbejdede for både Francesco Molinari og Tommy Fleetwood.

Ingen af dem er dog længere hos Hambric, da Clare nu kun er manager for Tommy Fleetwood i privat regi, mens Francesco Molinari er skiftet til IMG.

Clare Fleetwood (tidligere Craig) er tæt veninde med Francesco Molinaris hustru Valentina, så familierne bruger en del tid sammen når de rejser rundt til turneringer. Tommy Fleetwood og Francesco Molinari spiller ofte træningsrunder sammen, så det er ikke et venskab, der først er opstået under dette Ryder Cup.

Det var et magisk makkerpar, som i den grad bidrog til, at Europa vandt Ryder Cup trofæet på Le Golf National i Paris.

Tommy Fleetwood og Francesco Molinari efter sejren i Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler gik -9, og vandt årets 9. sejr i Hero World Challenge

Den forsvarende mester Scottie Scheffler vandt Hero World Challenge efter dagens suverænt bedste runde. Se højdepunkter i videoen ovenfor. 20 af verdens bedste var med i...

Thorbjørn blev nr. 5, da Johannes Veerman vandt Nedbank Golf Challenge

Johannes Veerman vandt traditionsrige Nedbank Golf Challenge, hvor Thorbjørn Olesen fik 1,8 mio. kr. for en 5 plads. I videoen ovenfor er der højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk