PopulærtDP World TourNike har allerede lavet reklamefilm der hylder Tigers sejr i Masters

Nike har allerede lavet reklamefilm der hylder Tigers sejr i Masters

Ganske kort tid efter Tiger Woods vandt sin 15. major i Masters 2019, så var Nike allerede klar med en reklamefilm, der hylder Tigers sejr.

Se den ovenfor, hvor man både kommer ind på højde og lav-punkter i Tigers flotte karriere og det imponerende i, at han som 43-årig har vundet sin 15. major. Og nej, reklamefilmen er selvfølgelig ikke lavet efter sejren, men man har forberedt den i håbet og troen på, at Tiger igen ville vinde en major.

Det er 11 år siden, at Tiger vandt major nr. 14 i US Open 2008, mens der er gået 14 år siden Tiger senest vandt Masters. Tiger har vundet Masters fem gange i 1997, 2001, 2002, 2005 og 2019.

– Jeg vil slå Jack Nicklaus

Videoen afsluttes med et 40 år gammelt klip, hvor Tiger som 3-årig siger, at han vil slå Jack Nicklaus, der har vundet 18 majors i karrieren.

Med sejren i Masters lever den drøm stadig, men Tiger skal fortsat vinde tre for at komme op på siden af Nicklaus’ rekord.

Tiger spiller fortsat i Nike tøj

De færreste kan undgå at bemærke, at Tiger spiller i Nike tøj og sko, da han udelukkende bærer deres logo på tøjet. Tidligere spillede han også med deres udstyr, som de dog stoppede med at lave i 2016.

I december 2016 offentliggjorde Tiger en flerårig aftale med Bridgestone, så han spiller med deres bolde, mens han siden januar 2017 har spillet med TaylorMade udstyr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk