Challenge TourNicolai Kristensen faldt tilbage, da JC Ritchie vandt for anden uge i...

Nicolai Kristensen faldt tilbage, da JC Ritchie vandt for anden uge i træk

For anden uge i træk vandt JC Ritchie, og denne gang Jonsson Workwear Open, der talte til Sunshine Touren og Challenge Touren. Nicolai Kristensen spillede i førerbolden om søndagen, men faldt tilbage til en 18. plads.

Inden finalerunden havde JC Ritchie føringen i -25, hvilket var 10 slag bedre end Tom McKibbin i -15, mens Nicolai Kristensen var på en delt 3. plads i -14. De tre spillede sammen i finalerundens førerbold.

Med ti slags forspring kørte JC Ritchie sejren sikkert hjem, da han efter en runde i -1 vandt i -26 foran Christopher Mivis i -20 og Haraldue Magnus i -19. Keenan Davidse, Jaco Prinsloo og Ross McGowan delte 4. pladsen i -16 foran David Ravetto og Tom McKibbin på en 7. plads i -15.

Nicolai Kristensen gik runder i -1, -5, -8 (dagens bedste lørdag) og +2, så desværre faldt han tilbage til en delt 18. plads i -12.

Lasse Jensen begyndte finaledagen på en 41. plads i -7, og med en runde i -2 sluttede han som nr. 38 i -9. Oliver Hundebøll, Martin Simonsen, Peter Launer Bæk og Benjamin Poke missede cuttet.

Fire Challenge Tour og 10 Sunshine Tour sejre

Det var 28-årige JC Ritchies fjerde Challenge Tour sejr, da han vandt Limpopo Championship 2020 og Bain’s Whisky Cape Town Open 2021 samt Bain’s Whisky Cape Town Open 2022 i sidste uge. Han har 10 Sunshine Tour sejre på CV’et. JC er i øvrigt en forkortelse af Juan Carlo.

Ny rekord for score efter 54 huller

En score i -25 og også 189 slag er nye rekorder for bedste score efter 54 huller (tre runder) af en Challenge Tour turnering. Torsdag fyldte JC Ritchie 28 år og fejrede det med at sætte ny banerekord med en 61’er (-9) på Mount Edgecombe Country Club.

Jonsson Workwear Open, resultat

Nicolai Kristensen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk