HotelPlanner TourJC Ritchie vandt Limpopo Championship

JC Ritchie vandt Limpopo Championship

JC Ritchie vandt Limpopo Championship, der var den første turnering i Challenge Tourens 2020 sæson. Nicolai Højgaard blev bedste dansker på en 29. plads.

De første tre turneringer arrangeres i samarbejde med den sydafrikanske Sunshine Tour, og hele 204 spillere var med i den første. 95 fra Challenge Touren, 95 fra Sunshine Tour samt 14 inviterede spillere på Euphoria GC og Koro Creek inden top-60 klarede cuttet til finalerunderne på den Annika Sörenstam designede Euphoria GC.

Fem danskere var med, og af dem var Nicolai Højgaard bedst på en 29. plads i -5 efter en finalerunden i -4. Niklas Nørgaard Møller blev nr. 56 i -1 efter en runde i +3.

Nicolai Kristensen, Martin Simonsen og Martin Ovesen missede cuttet.

Nicolai Højgaard – Foto: golfsupport.nl
JC Ritchie vandt for andet år i træk

Inden finalerunden havde Jacques Kruyswijk føringen i -16 foran Louis De Jager og JC Ritchie i -14.

Den forsvarende mester JC Ritchie, der vandt da det var en Sunshine Tour turnering sidste år, gik finalerunden i -5, og vandt i -19 foran Wilco Nienaber i -17. Hennie Du Plessis og Jacques Kruyswijk delte 3. pladsen i -14, mens Louis De Jager blev nr. 5 i -13, så alle i top-5 er fra Sydafrika. Ross McGowan fra England blev nr. 6 i -12.

25-årige JC Ritchie er nu oppe på syv Sunshine Tour sejre, mens det var hans første på Challenge Touren.

Challenge Touren spiller også i Sydafrika de kommende to uger.

Limpopo Championship, resultat

Niklas Nørgaard Møller – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, uge 16 2026

Matt Fitzpatrick vandt RBC Heritage, der er en Signature Event på PGA Tour. Efter en skuffende periode var Fitzpatrick nr. 85 på verdensranglisten i...

Se sjove og skøre øjeblikke fra DP World Tour i marts 2026

DP World Tour har samlet en række mere eller mindre sjove, skøre og vanvittige øjeblikke fra DP World Tour tuneringer i marts 2026, og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk