PopulærtDP World TourMedier: Thomas Bjørn er valgt som Ryder Cup kaptajn

Medier: Thomas Bjørn er valgt som Ryder Cup kaptajn

Opdateret: Thomas Bjørn er blevet offentliggjort som europæisk kaptajn ved Ryder Cup 2018. Læs mere i denne artikel.

— oOo —

Ifølge flere medier er Thomas Bjørn blevet valgt som kaptajn for det europæiske Ryder Cup hold, som i 2018 skal spille mod USA på Le Golf National i Paris.

45-årige Thomas Bjørn har længe været favorit til at blive den næste europæiske Ryder Cup kaptajn, men beslutningen er endnu ikke offentliggjort. Det har dog længe været ventet, at den kommende kaptajn ville blive offentliggjort inden jul.

Ifølge Golf Digest er beslutningen taget, og man citerer en unavngiven kilde tæt på processen. The Telegraph skriver, at Thomas Bjørn bliver offentliggjort som kaptajn indenfor få dage, mens Golf Channel mener at vide, at det bliver offentliggjort tirsdag.

Vælges af et panel på fem personer
Den europæiske Ryder Cup kaptajn vælges af et panel på fem personer.

De fem er de seneste tre Ryder Cup kaptajner – Darren Clarke, Paul McGinley og José María Olazábal – Europa Tour direktøren Keith Pelley samt Henrik Stenson, som er spillernes repræsentant i panelet.

Bjørn har været til Ryder Cup syv gange
Thomas Bjørn har spillet på Ryder Cup holdet tre gange i 1997, 2002 og 2014. Han har været vicekaptajn ved Ryder Cup fire gange i 2004, 2010, 2012 og 2016.

I 2009 var han kaptajn for det kontinentale Europa ved Seve Trophy.

Siden 2007 har Thomas Bjørn været formand for Europa Tourens Tournament Comittee, hvor han har ydet et stort arbejde for at udvikle Europa Touren. En indsats der også har været med til at gøre Bjørn til favorit som kaptajn ved Ryder Cup 2018.

Den fjerde kaptajn fra det kontinentale Europa
Thomas Bjørn kan blive den blot fjerde kaptajn fra det kontinentale Europa som bliver kaptajn. De tre øvrige er Seve Ballesteros i 1997, Bernhard Langer i 2004 og José María Olazábal i 2012.

Henrik Stenson og Thomas Bjørn efter sejren i Ryder Cup 2014
Henrik Stenson og Thomas Bjørn efter sejren i Ryder Cup 2014

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk