Anbefalet- Thomas Bjørn fortjener at blive Ryder Cup kaptajn

– Thomas Bjørn fortjener at blive Ryder Cup kaptajn

Thorbjørn Olesen håber at kvalificere sig til Ryder Cup 2018 holdet, hvor han meget gerne vil spille under Thomas Bjørn som kaptajn.

Thomas Bjørn er favorit til at blive Ryder Cup kaptajn i 2018, hvor der skal spilles på Le Golf National i Paris. Ikke overraskende håbet Thorbjørn, at Bjørn bliver valgt som kaptajn:

– Jeg håber bestemt, at det bliver ham. Han fortjener det. Han har været så stor indenfor golf og særligt i Danmark har han været stor. I Ryder Cup har han spillet flere gange og været vicekaptajn. Det bør blive ham, og jeg er overbevist om, at han vil være velforberedt og gøre det fremragende. For mig personligt ville det være fantastisk at spille under Thomas, sagde Thorbjørn på pressemødet efter sejren i Turkish Airlines Open.

Bjørn har spillet tre gange og været vicekaptajn fire gange
Thomas Bjørn spillede på Ryder Cup holdet tre gange i 1997, 2002 og 2014. Han har været vicekaptajn ved Ryder Cup fire gange i 2004, 2010, 2012 og 2016.

I 2009 var han kaptajn for Kontinentaleuropa ved Seve Trophy.

Siden 2007 har Thomas Bjørn været formand for Europa Tourens Tournament Comittee, hvor han har ydet et stort arbejde for at udvikle Europa Touren. En indsats der også er med til at gøre Bjørn til favorit som kaptajn ved Ryder Cup 2018.

– Hårdt at være til Ryder Cup uden at spille
Efter sin sejr i Alfred Dunhill Links Championship 2015 og en ganske fin start på året, var Thorbjørn i den grad med i kampen om en plads på dette års Ryder Cup hold.

I mange uger lå Thorbjørn til at kvalificere sig, hvilket Søren Kjeldsen i øvrigt også gjorde. Senest i slutningen af maj, mens Thorbjørn i slutningen af juni kun var én plads fra at kvalificere sig via verdensranglistepoint. Efter en dårlig periode henover sommeren var han dog i sidste ende langt fra at kvalificere sig.

Thorbjørn kom alligevel med til Ryder Cup på Hazeltine, hvor han bl.a. kørte buggyen for vicekaptajnen Thomas Bjørn.

– Thomas ringede til mig 2 – 3 uger før Ryder Cup. Han havde talt med Darren om det, så han spurgte om jeg ville med. Det var hårdt at være der, da jeg havde været ret tæt på selv at kvalificere mig til holdet. Men jeg prøvede at lære så meget som muligt og tage det som en oplevelse, sagde Thorbjørn og fortsatte:

– Det gav mig ikke blot en masse motivation for at kvalificere mig om to år, men også motivation til at tage hjem og arbejde hårdere for at vinde flere turneringer og spille bedre golf, for Ryder Cup er så specielt. Det er en anderledes turnering og atmosfæren er så unik. Som golfspiller er det der man vil være, og det er meget anderledes end at se det på tv.

– Det var godt for mig at være der og se det. At stå på første tee og få den oplevelse vil gøre mig bedre forberedt til om to år, hvis jeg kommer på holdet.

Thomas Bjørn
Thomas Bjørn

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy skal skilles

Efter syv års ægteskab skal Rory McIlroy og Erica Stoll skilles. En privat sag men vi omtaler det alligevel, da livet udenfor banen også...

Nanna K Madsen har kvalificeret sig til US Womens Open

Nanna Koerstz Madsen har kvalificeret sig til US Women's Open, som bliver hendes 29. major i træk, da hun har spillet alle LPGA majors...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk