AnbefaletTrods kritik er Paige Spiranac igen med i Dubai

Trods kritik er Paige Spiranac igen med i Dubai

Sidste år medførte det en del kritik, da amerikanske Paige Spiranac fik en invitation til Ladies European Tour sæsonfinalen i Dubai. Man har dog inviteret hende igen i år, da hun skaber opmærksomhed, og kan inspirere unge til at dyrke sport.

Sæsonfinalen, Omeda Dubai Ladies Masters, spilles fra onsdag til lørdag i denne uge.

Mest kendt fra sociale medier
23-årige Paige Spiranac er mest kendt for sit udseende, som hun viser frem på sin Instagram side, hvor hun pt. har 860.000 følgere. Flere end 160.000 synes godt om hendes Facebook side. I maj prydede hun forsiden af Golf Digest, selvom hun er mere kendt fra sociale medier end hun er for sine resultater på golfbanen.

Kritikken over invitationen til sæsonfinalen lød på, at Paige Spiranac ikke var valgt at sportslige hensyn, men kun kom med på grund af sit udseende og de mange følgere på sociale medier.

Hendes deltagelse var med til at skabe opmærksomhed om Omega Dubai Ladies Masters, hvor hun dog sluttede blandt de sidste i feltet. Spiranac var otte slag fra at klare cuttet, og sluttede som nr. 101 blandt de 108 deltagere.

Paige Spiranac - Foto: Ladies European Tour
Paige Spiranac – Foto: Ladies European Tour

Vandt på Cactus Tour og klarede cuttet i Skotland
Sidste sidste år har hun udviklet sig som golfspiller, og hun vandt på den amerikanske Cactus Tour i juni. I juli deltog hun i Aberdeen Asset Management Ladies Scottish Open på LET, hvor hun klarede cuttet og blev nr. 58.

– Jeg lærte meget af at spille i Dubai sidste år, både på og udenfor golfbanen. Jeg havde en fantastisk oplevelse, og ser frem til at deltage igen i år, siger Spiranac i en pressemeddelelse.

– Jeg har stadig meget at lære, men at klare cuttet i Skotland var en god start og et skridt i den rigtige retning.

– Giver opmærksomhed og kan inspirere unge til at dyrke sport
Mohamed Juma Buamaim, der er næstformand og direktør for arrangørerne “golf in DUBAi”, lægger ikke skjul på, at man har inviteret Paige Spiranac for at skabe opmærksomhed.

Opmærksomhed ikke blot for turneringen, men også for at inspirere unge i Mellemøsten til at dyrke sport:

– Paige tilhører en ny generation af spillere, som er meget kyndige på de sociale medier, som kan øge profilen for damegolf. De er meget talentfulde, de er karismatiske og har evnen til at nå så mange fans, hvilket er afgørende for, at en turnering får succes. Det er positivt, at damegolfen åbner op for disse spillere, som tager en meget anderledes vej til toppen, siger Mohamed Juma Buamaim og fortsætter:

– Vi ser frem til at byde Paige velkommen igen. Vi håber, at hendes tilstedeværelse vil inspirere unge, særligt fra vores region, til at dyrke sport, hvilket er så vigtigt for en sund livsstil.

Omega Dubai Ladies Masters spilles på Emirates Golf Club fra den 7. – 10. december. Det er som nævnt sæsonfinalen på LET, og der spilles om en præmiesum på € 500.000.

Paige Spiranac - Foto: Ladies European Tour
Paige Spiranac – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Mariajo Uribe vandt europæisk kvalifikation til US Women’s Open

Mariajo Uribe vandt den europæiske kvalifikation til US Women’s Open Presented by Ally, som blev spillet i Tyskland på samme bane som Amundi German...

Manassero og Rock klar til US Open – kval. glippede for danskerne

Matteo Manassero er klar til sin første major siden 2016 efter seks birdies på de sidste 8 huller, og Robert Rock er også klar...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk