PopulærtDP World TourMcIlroy har meldt afbud til BMW PGA Championship

McIlroy har meldt afbud til BMW PGA Championship

Rory McIlroy har meldt afbud til den kommende uges BMW PGA Championship på Wentworth for at pleje sine skadede ribben.

Under sidste uges Players Championship havde McIlroy problemer med ryggen. En MR scanning i mandags viste, at der ikke er opstået en ny skade, men der er stadig lidt problemer med ribbene efter det træthedsbrud han pådrog sig i januar.

– Efter undersøgelsen af mine ribben er jeg blevet anbefalet en konservativ tilgang til min helbredelse, hvilket desværre betyder, at jeg trækker mig fra BMW PGA Championship, siger McIlroy i en skriftlig udtalelse og fortsætter:

– Det er en skuffende beslutning at skulle tage, men jeg må være sikker på at komme mig helt. Jeg vil nu fortsætte processen med at forberede mit spil til US Open og resten af sæsonen.

Den første turnering i Rolex Series

BMW PGA Championship er Europa Tourens flagskibsturnering, som samtidig er den første af de otte turneringer i Rolex Series. Der spilles om en præmiesum på 7 mio. $.

McIlroy, der er nr. 2 på verdensranglisten, har blot spillet seks turneringer i år.

US Open spilles på Erin Hills fra den 15. – 18. juni. McIlroy vil utvivlsomt gerne spille inden da, så et godt bud er, at hans næste turnering bliver PGA Tour turneringen the Memorial fra den 1. – 4. juni.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk