AnbefaletMcIlroy har lavet aftale med TaylorMade om udstyr og bolde

McIlroy har lavet aftale med TaylorMade om udstyr og bolde

Rory McIlroy har lavet en langvarig aftale med TaylorMade, så han de kommende år udelukkende vil spille med deres udstyr og bolde.

I anledning af aftalen har TaylorMade lavet videoen ovenfor, hvor McIlroy sætter udstyret i sin nye bag. Han fortæller også om fortræffelighederne ved TaylorMade udstyret.

Det pålidelige rygte om Rory McIlroys aftale med TaylorMade var således sandt. Aftalen kommer efter McIlroy og TaylorMades udviklingsafdeling har brugt måneder på at tilpasse udstyr specielt til McIlroy.

Detaljerne for kontrakten såsom økonomi og varighed er ikke offentliggjort.

– Har aldrig været så begejstret for udstyr som nu

Rory McIlroy er meget begejstret for TaylorMade udstyret. Ikke mindst den nye TP5x bold.

– Min fremtid hviler fast i mine hænder – derfor har jeg valgt TaylorMade. Jeg har spillet længe og testet det meste udstyr på markedet, men jeg har aldrig været så begejstret for udstyr som jeg er lige nu, siger McIlroy i en pressemeddelelse.

28-årige McIlroy er tidligere nr. 1 på verdensranglisten, hvor han pt. er nr. 2. Han har vundet 22 professionelle turneringer heriblandt 13 tællende turneringer på både PGA Tour og Europa Touren. McIlroy har vundet fire majors; US Open 2011, US PGA Championship 2012 og 2014 samt The Open 2014.

Han vandt PGA Tour pengelisten i 2012 og 2014, Europa Tourens Race to Dubai i 2012, 2014 og 2015, mens han vandt FedExCup’en 2016.

Rory McIlroy har ikke haft en udstyrsaftale siden Nike stoppede med at lave golfudstyr, bolde og bags i august 2016. Han spiller fortsat i Nike tøj og sko med en aftale, der netop er blevet forlænget i 10 år.

Top-3 og seks fra top-12 spiller TaylorMade

Med aftalen spiller verdensranglistens top-3, Dustin Johnson, Rory McIlroy og Jason Day med TaylorMade udstyr. Seks spillere fra top-12 på verdensranglisten har TaylorMade i bag’en heriblandt Masters vinderen Sergio Garcia.

I januar lavede TaylorMade også en aftale med Tiger Woods, der dog næppe kommer til at spille mere i denne sæson, da han har gennemgået sin fjerde rygoperation siden 2014.

Besøg TaylorMades hjemmeside på www.taylormadegolf.eu.

Rory McIlroy – Foto: TaylorMade

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk