Hvad skal man tage sig til på Martinique, når man har indlogeret sig på et hotel, en Airbnb eller hos nogle venner? Tja, mulighederne er mangfoldige.

Efter morgenmaden med banan, passionsfrugt og goavier fra haven er det oplagt at springe i vandet fra molen på les Anses d’Arlet, tage til vulkanen la Pelée eller til naturreservatet la Caravelle.

Efter frokosten kan man passende spille en runde golf på Golf des Trois-Îlets for sidst på eftermiddagen at tage til Anse Dufour og snorkle rundt mellem havskildpadder og tropefisk.

Velkommen til Martinique, et fransk oversøisk departement i Caribien!

Jeg skal mødes med Starlene, en servasvært der bor i kvarteret La Feuillée få minutters kørsel fra min pavillon i Gallochat.

På servaslisten er Starlenes alder opgivet til at være 119 (!), så stor er min overraskelse, da en ung kvinde midt i trediverne åbner døren.

”Hvordan fandt du os?” er hendes første reaktion. Som alderen på værterne er deres adresser sjældent helt præcise, så jeg rådspurgte min udlejer, Marie, i morges, og hun havde en god fornemmelse for hvor jeg skulle dreje fra for at finde frem.

Starlene er sygeplejerske, og hendes mand, Frédéric, er tidligere IT-konsulent på Korsika, men har boet på Martinique de sidste 20 år og er nu gået ind i chokoladeproduktionen sammen med Thomas, en ven der bor i nabohuset.

Firmaet hedder Kiklak.  Navnet er en kreolsk henvisning til deres rå chokolade, som knækker, når man sætter tænder i den 100 % rene delikatesse.

Frédéric viser rundt i haven, der rummer alskens eksotiske planter som kaffe- og kakaotræer og porcelænsroser, hvor kolibrier sætter sig for at suge nektar.

På ingen tid bikser Starlene en fremragende vegetarisk karryret sammen.

”Vi er fattige men vi spiser godt og har en god udsigt.”

Efter frokost tager Starlene og jeg til Trois Îlets, hvor vi tager båden til Fort-de-France, hovedbyen på Martinique.

Katedralen Saint-Louis og biblioteket Schœlcher er en rejse værd, ikke mindst biblioteket, hvis metalskelet er fra Gustave Eiffels værksted i Paris. Blandingen af egyptisk-byzantinsk stil og art nouveau er usædvanlig men meget vellykket.

Ned forbi fortet, en kop kaffe og så retur til Gallochat, hvor jeg låner snorkel og maske af Frédéric og Starlene i håb om at kunne spotte nogle havskildpadder i bugten Anse Dufour sidst på eftermiddagen.

Jeg bliver ikke skuffet. Snart glider et stort svømmende krybdyr op på siden af mig. Den synes over en meter lang, men størrelsesforholdet snyder, så det er svært at bestemme. Havskildpadden slår adstadigt med lufferne og svømmer hen til en samling klipper, hvor det vrimler med tropefisk. De fleste glasklare, men også enkelte med stærke farver.

Vi får følgeskab af endnu en skildpadde, så skilles deres veje og jeg følger den ene, som speeder op, og jeg kan ikke følge den. Jeg burde have lånt de svømmefødder, som Frédéric tilbød.

Tilbage til klipperne, hvor en lille skildpadde dukker op. Den svømmer først op til overfladen og snuser til en lille død fisk og derefter hen mod mig, så tæt at jeg kunne røre ved den. Men det må man ikke, siger skiltet på stranden.

La scène, forestillingen hvor badegæster hjælper med at hale fiskernes net i land, er ovre. Solen er gået ned bag forbjerget, fiskerne er ved at lægge nettet op og turisterne er på vej hjem.

René har fisk med hjem som han ikke fik solgt i Fort-de-France. Køkkenhjælperne renser dem. Marie laver en sovs på fiskebenene og Melodie koger pasta. Og halv ni slår Hervé gongongen og råber at er der aftensmad.

Et par sultne tvillinger er de første der viser sig ved bordet. Denzel i den franske landskampstrøje, Alejandro i den danske. Denis købte den røde trøje i Danmark for syv år siden, da han lige havde fået at vide at Mélodie var gravid.

Denis er på vej ud ad døren for at spille bold med gamle venner. Han er ikke meget for fisk.

”Jeg købte kun én trøje. Hvordan skulle jeg kunne vide, at der var tvillinger på vej? Men det er da også bedre med en rød og en blå, så de kan spille landskamp mod hinanden. Ih ih ih ih ah ah ah.”

Dette er den sjette af artiklerne fra De Franske Antiller. Den femte om Martinique kan læses her, den syvende her og den ottende her. De første fire handler om Guadeloupe; Læs første artikel herden anden hertredje her og den fjerde artikel her.

Tekst: Kim Boje

Fotos: Hervé Dourver, Frédéric Costa og Kim Boje

Atout France (Det franske turistråd). Det skal du se og opleve på Martinique, sca.france.fr/da/martinique/liste/martinique-det-skal-du-se-og-opleve

Kiklak.  Chokoladen, som knækker, når man sætter tænder i den 100 % rene delikatesse. Fås i udvalgte butikker, bl.a. i lufthavnen.

Servas. En international organisation, der er uafhængig af økonomiske og politiske interesser, hvor man kvit og frit kan besøge ca. 15.000 værter i 135 lande.  Gennem Servas får man en enestående mulighed for at lære de lokale og deres land at kende indefra. Nogle af Servas-værterne på listen har noteret et HEhome exchange – da de er interesserede i husbytte. Læs mere på www.servas.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.