PopulærtDP World TourLucas kom bedst fra start på Sun City

Lucas kom bedst fra start på Sun City

Lucas Bjerregaard er bedste dansker efter første runde af Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player på Gary Player CC, Sun City, i Sydafrika. Felipe Aguilar, Jeunghun Wang og Ross Fisher deler føringen foran bl.a. Henrik Stenson.

Der er et rigt dyreliv på og omkring banen, hvilket det kan ses et eksempel på i videoen nederst i artikel.

Efter en birdie og en bogey er Lucas Bjerregaard nr. 21 i par. Lasse Jensen fik en god start med tre birdies på de første 10 huller, men efter en dobbeltbogey og to bogeys på de sidste 5 huller endte det med en runde i +1, så han er nr. 27.

Søren Kjeldsen lavede to birdies og fire bogeys for en runde i +2 der rækker til en 32. plads, mens Thorbjørn Olesen er nr. 65 i +5.

Thorbjørn, der vandt i sidste uge, var +4 efter 7 huller efter en tredobbelt bogey på 6. hul og en bogey på 7. Han kæmpede sig tilbage til +2, men efter en dobbeltbogey på 17. hul og en bogey på 18. endte det med en runde i +5.

Tredelt føring i -4 foran  syv spillere i -3
Felipe Aguilar, Jeunghun Wang og Ross Fisher deler føringen i -4 foran Victor Dubuisson, Richie Ramsay, Jaco Van Zyl, George Coetzee, Chris Wood, Alex Noren og Henrik Stenson i -3.

Stenson, der fører Race to Dubai ranglisten, var i par efter 14 huller, men lavede så tre birdies i træk. Stenson fører ranglisten foran Danny Willett, som er langt tilbage efter en runde i +3, der placerer ham som nr. 47.

Der er 72 deltagere som spiller fire runder uden cut om en præmiesum på $ 7 mio.

Sæsonfinale i næste uge
Efter ugens turnering kvalificerer de 60 bedste på Race to Dubai ranglisten – som ønsker at delttage – sig til næste uges sæsonfinale i Dubai. Her er Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen kvalificeret, mens Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen skal have et godt resultat i denne uge for at komme med.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk