AnbefaletIan Poulter gør comeback på Asian Tour

Ian Poulter gør comeback på Asian Tour

Efter mere end fire måneders skadespause er Ian Poulter klar til at gøre comeback i denne uge. Dog ikke på Europa Touren og British Masters, som han var vært for sidste år eller på PGA Tour, hvor 2016-17 sæsonen begynder i denne uge med Tiger Woods i feltet.

Poulter er med i Asian Tour turneringen Venetian Macao Open på Macau Golf & Country Club, hvor Branden Grace, Darren Clarke, Anirban Lahiri og Scott Hend også er blandt deltagerne. Danske Victor Østerby er også med.

40-årige Poulter har vundet 16 professionelle turneringer i karrieren, hvoraf de 12 har været tællende på Euroopa Touren, 2 på PGA Tour og 2 på Asian Tour.

Poulters seneste turnering er Dean & DeLuca Invitational på PGA Tour i maj måned. Indtil videre har han kun spillet 13 turneringer i år.

Poulter har løbende fået kortison indsprøjtninger
Poulters skadespause var præventiv, da han har haft problemer med sin højre fod i mere end 2 år. Han havde løbende fået kortison indsprøjtninger, hvilket kunne medføre et brud som ville kræve en endnu længere pause. Da det blev offentliggjort i juni, blev han straks udnævnt til vicekaptajn ved sidste uges Ryder Cup.

Årets største præmiesum på Asian Tour
The Venetian Macao Open har en præmiesum på $ 1,1 mio. hvilket er årets største i en regulær Asian Tour turnering med fuldt felt af Asian Tour spillere.

Der er større turneringer, men de er med et begrænset felt af Asian Tour spillere.

Venetian Macao Open, deltagerliste

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 6. maj 2024

Der blev ikke spillet på LET og LPGA, men på Epson Tour vandt Madison Young Casino Del Sol Golf Classic, hvor Nicole Lørup var...

Familierne Pugholm og Behnsen vandt DM 2 generationer

Bo og Fin Pugholm vandt Far/Søn rækken ved DM 2 Generationer for sjette gang, mens de forsvarende mestre Anna Hjerrild og Rene Behnsen vandt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk