AnbefaletSkadet Poulter bliver vicekaptajn ved Ryder Cup

Skadet Poulter bliver vicekaptajn ved Ryder Cup

Ian Poulter skal holde fire måneders skadespause, og kan reelt ikke nå at kvalificere sig til Ryder Cup, ligesom han næppe kan komme tilbage i en form, der berettiger til et wild card. Det har fået Darren Clarke til at udnævne Poulter som sin fjerde vicekaptajn.

Under BMW PGA Championship blev Thomas Bjørn, Paul Lawrie og Padraig Harrington udnævnt som de tre første vicekaptajner. Den femte og sidste vælger Clarke senere på sommeren.

– Alle der kender mig ved, hvor meget Ryder Cup betyder for mig, siger Poulter i en pressemeddelelse. Han erkender, at han ikke kan nå at spille sig til en plads på holdet:

– Da det blev klart, at jeg grundet min situation med foden, ikke kan forsøge at kvalificere mig til holdet for sjette gang eller for den sags skyld retfærdiggøre et wild card, så var jeg oprigtigt beæret og glad for, at Darren spurgte, om jeg ville være vicekaptajn.

Har spillet på kortison indsprøjtninger
I næsten 2½ år har Ian Poulter haft problemer med sin højre fod. Det er ikke noget, han har talt offentligt om, men i en udtalelse til Europa Tourens hjemmeside siger hans læge, Ara Suppiah, at Poulter har fået flere kortison indsprøjtninger det seneste år.

Poulter har dog stadig problemer med foden, og kan ikke gå og træne uden smerter. Vedvarende behandling med kortison kan give brud og en længere pause, så derfor har det været nødvendigt med den forholdsvis lange pause nu.

Poulter har vundet 14 af 18 point ved Ryder Cup
40-årige Poulter har været på Ryder Cup holdet de seneste fem gange, hvor han samlet set om nogen har været den helt store profil. Gennem årene har han vundet 14 af 18 mulige Ryder Cup point.

I januar gav Darren Clarke ham et wild card til EurAsia Cup holdet. Poulter leverede varen ved at vinde alle sine tre matcher. Europa, med Søren Kjeldsen på holdet, vandt 18½ – 5½ over Asien.

Ryder Cup 2016 spilles i USA på Hazeltine National GC fra fredag den 30. september til søndag den 2. oktober.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jiyai Shin vandt ISPS HANDA Australian Women Open

Den tidligere verdensetter Jiyai Shin vandt ISPS HANDA Australian Women Open, der blev spillet sideløbende med herrernes ISPS Handa Australian Open, som Ryggs Johnston...

Simon Lee vandt All Abilities Australian Ch’ship med 14 slag

Simon Seungmin Lee blev en suveræn vinder af ISPS HANDA All Abilities Australian Championship, der er en del af G4D Tour. Der er højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk