AmatøreliteFrederik Kjettrup og Nicole Bonde Lørup vandt Santander DM slagspil

Frederik Kjettrup og Nicole Bonde Lørup vandt Santander DM slagspil

Frederik Kjettrup og Nicole Bonde Lørup vandt Santander DM slagspil 2021, som blev spillet i Brønderslev Golfklub.

Suveræn sejr hos herrerne

Hos herrerne blev Frederik Kjettrup fra værtsklubben Brønderslev en suveræn vinder. Han gik en 62’er (-8) i første runde, og efter -2 i anden runde førte han med otte slag inden søndagens finalerunde.

Med en finalerunde i par vandt Frederik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub i -10 foran Gustav Frimodt fra Great Northern i -3 og Markus Garfield Hansen, der er søn af den tidligere Europa Tour spiller Anders Hansen, i par.

Bjørn la Cour Søborg fra Lyngbygaard Golf og Sebastian Friedrichsen fra Scandinavian delte 4. pladsen i +2.

Den forsvarende mester Hamish William Brown fra Aalborg Golf Klub, Magnus Becker Frederiksen fra Københavns Golf Klub, Kristian Bressum Hjorth fra Kolding Golf Club og Adam Søndergaard Pedersen fra Ikast Tullamore Golf Club delte 6. pladsen i +5.

Santander DM slagspil – herrer, resultat

Nicole Bonde Lørup vandt DM for damer

Hos damerne førte Smilla Tarning Sønderby fra Kolding Golf Club med to slag inden finalerunden. Hun blev dog indhentet og overhalet af Nicole Bonde Lørup fra Smørum Golfklub, som med en runde i +2 vandt i +7 foran Smilla Tarning Sønderby i +8.

Santander DM slagspil 2021 – Foto: Brønderslev Golfklub

Alberte Hallberg Thuesen fra Mølleåens Golfklub blev nr. 3 i +9 foran den forsvarende mester Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø Golfklub i +12. Rosa Barnak fra Simon’s Golf Club blev nr. 5 i +13.

Cecilie Finne-Ipsen fra Hjortespring Golfklub og Cecilie Leth-Nissen fra Smørum Golfklub delte 6. pladsen i +16 foran Olivia Grønborg fra Helsingør Golf Club på en 8. plads i +17.

Santander DM slagspil – damer, resultat

Hulflag ved Santander DM slagspil 2021 – Foto: Brønderslev Golfklub

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk