Ryder CupEuropa fører 9½ - 2½, og jagter historisk stor sejr

Europa fører 9½ – 2½, og jagter historisk stor sejr

Lørdag formiddag fortsatte Europa med at udspille USA i Ryder Cup, og kan nu jagte den hidtil største sejr i Ryder Cup. Europa vandt tre af de fire foursomes og udbyggede fredagens 6½ – ½ til 9½ – 2½ med 16 point tilbage at spille om. Der er højdepunkter fra Hovland & Åberg mod Scheffler & Koepka i videoen ovenfor.

To gange har Europa vundet 18½ – 9½, mens USA har rekorden med 19 – 9.

I dagens første match spillede Rory McIlroy & Tommy Fleetwood mod Justin Thomas & Jordan Spieth, og her vandt Europa de første 3 huller. Amerikanerne kæmpede sig tilbage til 1 ned efter 14 huller, men var bagud hele vejen og tabte 2 & 1.

Dagens anden match mellem Viktor Hovland & Ludvig Åberg mod Scottie Scheffler & Brooks Koepka blev færdigspillet først, da Hovland og Åberg vandt 9 & 7. Ja, det var 9 & 7 uden det lykkedes USA at vinde et eneste point, og de formåede kun at dele 2 huller!

I den tredje match mellem Shane Lowry & Sepp Straka mod Max Homa & Brian Harman var Europa aldrig foran. Det var så også den eneste match, hvor USA på noget tidspunkt havde føringen! Homa og Harman vandt 4 & 2.

Jon Rahm & Tyrrell Hatton var 3 op efter 8 mod Patrick Cantlay & Xander Schauffele, men matchen var lige efter 14 huller. Igen slogisær Jon Rahm dog turboen på til sidst og med birdies på 16. og 17. hul vandt Europa 2 & 1.

USA vandt med 19 – 9 i 2021

Den hidtil største sejr i Ryder Cup siden hele Europa kom med i 1979 var den seneste udgave i 2021, hvor USA vandt 19 – 9.

Europa har vundet 18½ – 9½ to gange i 2004 og 2006, og USA vandt med samme cifre i 1981.

Tilbage i 1967 vandt USA med 15 point, da de vandt 23½ – 8½ over Storbritannien og Irland. Men dengang spillede man om 32 point.

Ryder Cup sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Søndagens singler sendes også på 3+ med reklame-afbrydelser. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv eller i denne artikel.

Ryder Cup, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Schauffele fører – Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Anden runde af US PGA Championship blev forsinket, så 17 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er sikkert...

Scottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch’ship

Scottie Scheffler, der er nr. 1 på verdensranglisten, blev anholdt og lagt i håndjern tidligt fredag morgen på vej mod anden runde af US...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk