MajorsUS PGA ChampionshipSchauffele fører - Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Schauffele fører – Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Anden runde af US PGA Championship blev forsinket, så 17 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er sikkert videre til finalerunderne, mens Nicolai Højgaard må afvente de sidste spillere, da han i teorien kan falde ud af top-70. Xander Schauffele fastholdt føringen.

Det var en kaotisk og dramatisk dag, for tidligt fredag morgen mistede en salgsansat livet på vej på arbejde i en bod under US PGA Championship. Der blev opsat afspærringer, og starten blev udsat med 1 time og 20 minutters forsinkelse. Da Scottie Scheffler kom en times tid efter uheldet endte det med, at han blev anholdt og anklaget for overfald af en betjent!

Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard deler 51. pladsen i -2 efter runder i henholdsvis par og +1. Top-70 og lige klarer cuttet, og som pt. nr. 67 i -1 er Nicolai Højgaard indenfor cutgrænsen. Han kan blive skubbet ud af top-70, men det kræver en meget god afslutning for nogle af de spillere der skal på banen lørdag morgen. Det ligner et klaret cut for alle tre danskere, men helt sikkert er det ikke.

Schauffele fører – Scheffler rykkede fra fængsel til 4. plads

Xander Schauffele satte rekord med en 62’er i første runde på Valhalla GC i Louisville, Kentucky. Efter -3 i anden runde fører han nu i -12 foran Collin Morikawa i -11 og Sahith Theegala i -10.

Collin Morikawa under US PGA Championship 2024 – Foto: Darren Carroll / PGA of America

At Scottie Scheffler havde været anholdt og i håndjern kunne man ikke umiddelbart se på hans spil. Oprindeligt kom han ret tidligt for at kunne træne inden runde, men efter anholdelsen kom han til banen mindre end en time før sin starttid. Men han gik -5 og deler 4. pladsen i -9 med Bryson DeChambeau, Mark Hubbard og Thomas Detry.

Viktor Hovland er nr. 8 i -8, den forsvarende mester Brooks Koepka nr. 11 i -7, Justin Thomas nr. 16 i -6, mens Rory McIlroy, som har vundet sine seneste to turneringer og vandt US PGA Championship da den senest blev spillet på Valhalla i 2014, er nr. 22 i -5. Dustin Johnson er nr. 67 i -1.

Xander Schauffele og Justin Thomas under US PGA Championship 2024 – Foto: Scott Taetsch / PGA of America

US PGA Championship arrangeres af PGA of America, og der er 21 klub-proer i feltet, hvoraf de tre bedste ligger lige omkring cutgrænsen. Jeremy Wells er nr. 51 i -2 efter 16 huller, Ben Polland nr. 67 i -1 efter 16 huller og Braden Shattuck nr. 67 i -1 efter anden runde.

Åberg, Rahm, Clark, Mickelson, Tiger og Block  misser cuttet

Cuttet bliver formentlig -1, men kan også blive -2.

Så blandt de spillere som misser cuttet er Ludvig Åberg, Jon Rahm og Matt Fitzpatrick i par, Adam Scott i +3, Wyndham Clark og Phil Mickelson i +4 og Tiger Woods i +7. Klub-proen Michael Block som tog verden med storm, da han blev nr. 15 sidste år, er også i +7.



US PGA Championship sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv eller læs mere i denne artikel.

US PGA Championship, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Tiger Woods under US PGA Championship 2024 – Foto: Scott Taetsch / PGA of America

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk