G4D TourKipp Popert vandt G4D Open

Kipp Popert vandt G4D Open

Kipp Popert vandt den anden udgave af The G4D Open, hvor danske Casper Holst-Christensen var med på Woburn i England.

Casper Holst-Christensen var nr. 9 i +4 efter første runde, men med +11 i anden runde faldt han tilbage til en 20. plads i +15. Finalerunden gik han i +13, hvilket gav en 26. plads i +28.

Casper Holst-Christensen har en diagnose med ADHD og autisme, og i IN2 rækken, som han vandt i 2023,  blev han nr. 3 i +28. Thomas Blizzard vandt rækken i +9 foran Thomas Colombel i +10.

Kipp Popert vandt foran Brendan Lawlor

Inden finalerunden førte den forsvarende mester Brendan Lawlor i -2 foran Kipp Popert i -1, og derfra var der fem slag til Chris Willis i +4.

Med en runde i +2 vandt Kipp Popert i +1 foran Brendan Lawlor i +2 efter en runde i +4. De er nr. 1 og 2 på verdensranglisten, og sluttede også 1’er og 2’er sidste år, men dengang var det Lawlor foran Popert. Chris Willis blev nr. 3 i +6. Sidste år vandt Kipp Popert USGA mesterskabet US Adaptive Open, så nu har han begge trofæer samtidigt.

25-årige Kipp Popert er født med en form for cerebral parase kaldet spastisk diplegi, mens 27-årige Brendan Lawlor har det sjældne Ellis–van Creveld syndrom, der er karakteriseret ved, at han ikke er så høj og har korte lemmer.

Daphne van Houten blev bedste kvinde.

Daphne van Houten blev bedste kvinde i The G4D Open på Woburn – Foto: R&A
Ni rækker baseret på handicap eller særlige behov

Der var 80 spillere fra 19 forskellige lande i G4D Open, hvor den yngste car 15 år, mens den ældste 68 år. De var inddelt i ni forskellige rækker, Sports Classes, baseret på deres handicap eller særlige behov, og der blev spillet fra fire forskellige teesteder. Nogle står og går, nogle sidder ned mens andre har intellektuelle eller visuelle udfordringer, som er baggrunden for inddeling i de ni rækker.

Konceptet med Sports Classes er udviklet for at nærme sig krav for at golf kan blive en del af De Paralympiske Lege. Som man kan se på leaderboardet, så er der en del deltagere, som er uden reel mulighed for at kunne vinde G4D Open, men de kan konkurrere i deres egen række og det er meget inkluderende.

Både mænd og kvinder, pro’er og amatører er med i samme felt. Efter tre runder slagspil kåres én overordnet vinder, som har brugt færrest slag. Man kårer også en vinder af det modsatte køn (mand/kvinde) samt en vinder i hver af de ni klasser.

The G4D Open, resultat

Sports Classes vinderne efter The G4D Open på Woburn – Foto: R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk