MajorsUS PGA ChampionshipScottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch'ship

Scottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch’ship

Scottie Scheffler, der er nr. 1 på verdensranglisten, blev anholdt og lagt i håndjern tidligt fredag morgen på vej mod anden runde af US PGA Championship på Valhalla GC. Han blev løsladt igen og nåede sin starttid, så han er fortsat med i årets anden major, men han er bl.a. tiltalt for at have overfaldet en betjent.

Opdateret: Scottie Scheffler blev nr. 8 i US PGA Championship, som blev vundet af Xander Schauffele.

Det var en meget kaotisk og trist morgen, da en salgsassistent mistede livet på vej på arbejde i en bod under US PGA Championship. Han blev omkring kl. 05 lokal tid ramt af en shuttle bus nær hovedindgangen. Der blev opsat afspærringer, og starten blev udsat.

Omkring kl. 6:15, en times tid efter det fatale uheld, kom Scottie Scheffler kørende i bil på vej mod banen. Ifølge politirapporten var begge vejbaner spærret, men Scheffler forsøgte at køre forbi, skriver flere medier heriblandt Louisville Public Media og ESPN. Politibetjenten Brian Gilles forsøgte at stoppe Scheffler og give ham instruktioner, men ifølge anklagen kørte Scheffler videre og væltede betjenten omkuld. Politibetjenten slog venstre håndled og knæ ligesom hans 80 $ politibukser blev ødelagt.

Scottie Scheffler blev anholdt og lagt i håndjern, og på politistationen tog man et såkaldt Mugshot, som kan ses ovenfor.



Med hjælp fra en lokal advokat, Steve Romines, blev Scottie Scheffler løsladt, men han er tiltalt for overfald på en betjent, hensynsløs kørsel og for at ignorere instruktioner fra betjenten der dirigerede trafikken. Ifølge advokaten er der flere vidner som så, at Scheffler fulgte politiets anvisninger, og han ikke ramte nogen betjent.

Ifølge advokaten var Scottie Scheffler heller ikke bekendt med det fatale uheld en time tidligere, så han ville køre ind til klubben som han var blevet instrueret i. Han kørte en sponsorbil som stilles til rådighed for spillerne, og han viste sine adgangskort, så det var tydeligt at han var splller.

Scheffler: – En stor misforståelse

I en skriftlig udtalelse kalder Scottie Scheffler det for en stor misforståelse af, hvad han troede han bedt om at gøre. Han siger, at det aldrig var hans hensigt at ignorere instruktionerne, men politiet har tydeligvis en anden opfattelse af hvad der skete.

Med den virak og alvorlige anklage håbede Scheffler, at han kunne fokusere på golfturneringen. Og han gik en god anden runde i -5, så i samlet -9 vil han være med helte fremme i toppen inden finalerunderne.

Scottie Scheffler under US PGA Championship 2024 – Foto: golfsupport.nl

ESPN journalisten Jeff Darlington optog anholdelsen, som kan ses nedenfor

US PGA Championship sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv eller læs mere i denne artikel.

US PGA Championship, leaderboard
– alternativ på pgatour.com



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jacob Skov Olesen og Kontinentaleuropa vandt St Andrews Trophy

Kontinentaleuropa med Jacob Skov Olesen på holdet vandt en overbevisende sejr i St Andrew Trophy på hele 16 - 9 mod Storbritannien og Irland. Jacob...

57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien

Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk