PopulærtLPGAEmily faldt langt tilbage, da Linn Grant vandt sin første LPGA sejr

Emily faldt langt tilbage, da Linn Grant vandt sin første LPGA sejr

Emily K Pedersen var nr. 2 inden finalerunden, men fald tilbage til en 26. plads i Dana Open. Alle der følger kvindegolf kender Linn Grant og hendes enorme talent, og nu har den 24-årige svensker også vundet sin første LPGA sejr i Dana Open. Hun er ikke vaccineret for Covid-19, og i en lang periode har hun derfor ikke kunnet spille på LPGA i USA og Asien.

Inden finalerunden førte Linn Grant i -18, hvilket var seks slag bedre end fem spillere på en 2. plads i -12 heriblandt Emily K Pedersen.

For Emily blev finalerunden desværre en stor skuffelse, for en runde i +6 sendte hende tilbage til en delt 26. plads i -6. Emily lavede fire bogeys og en dobbeltbogey i finalerunden.

Første LPGA sejr – fem sejre på LET

Linn Grant gik -3 og vandt i  -21 foran sidste uges US Women’s Open vinder Allisen Corpuz i -18 og Lindy Duncan i -15. Xiyu Lin og Stephanie Kyriacou delte 4. pladsen i -14.

Linn Grant blev professionel i august 2021, og opnåede hurtigt andenpladser i de svenske LET turneringer Didriksons Skaftö Open og Creekhouse Ladies Open. I oktober2021 vandt hun Terre Blanche Ladies Open på LET Access Series foran den danske amatør Amalie Leth Nissen.

Hun fik fuldt LET kort via en 4. plads på Tourskolen i december 2021, og fik et LPGA kort med et antal starter via Q-Series. Hun er dog ikke vaccineret mod Covid-19, og har derfor ikke kunne rejse ind i USA før i maj 2023.

Linn Grant begyndte 2022 på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor hun vandt tre turneringer; Dimension Data Ladies Challenge, Jabra Ladies Classic og Joburg Ladies Open, der også var tællende til LET.

I slutningen af maj vandt hun Mithra Belgian Ladies Open på LET inden hun i juni vandt Volvo Car Scandinavian Mixed med både LET og DP World Tour spillere. I august 2022 vandt hun Skaftö Open, hvilket var hendes fjerde LET sejr og samlet set den sjette i 2022, hvor hun både blev Årets rookie og vandt Race to Costa Del Sol ranglisten.

I maj 2023 vandt hun Jabra Ladies Open, som var hendes femte på LET, og nu har hun også vundet på LPGA.

Dana Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Verdensranglisterne, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt sin femte DP World Tour sejr og nærmer sig igen top-100 på verdendsranglisten, mens Taylor Pendrith nu er nr. 58 efter...

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk