PopulærtLadies European TourSmilla blev nr. 39, da Gabriella Then vandt Tourskolen til LET

Smilla blev nr. 39, da Gabriella Then vandt Tourskolen til LET

Amerikanske Gabriella Then vandt Tourskolen til Ladies European Tour, hvor den danske amatør Smilla Tarning Sønderby blev nr. 39. Det giver Smilla mulighed for et kort i en lav kategori 15, der sandsynligvis vil give adgang til enkelte turneringer, men hun skal blive professionel for at kunne være medlem af LET.

Smilla Tarning Sønderby var nr. 34 i +4 inden femte og sidste runde, som hun gik i +3, hvilket gav en 39. plads i +7. Vi ved endnu ikke, om hun vil blive professionel eller fortsætte som amatør.

Fie Olsen blev nr. 127 og sidst i +25, mens Linette Holmslykke trak sig efter tredje runde, hvor hun var uden reel mulighed for at klare cuttet.

Amerikansk sejr

Inden finalerunden førte Meghan MacLaren i -8 med et enkelt slag på La Manga Club i Spanien, men med en runde i -6 vandt amerikanske Gabriella Then i -12 foran svenske Lisa Pettersson, der vandt præ-kvalifkationen, i -8. 26-årige Gabriella Then blev nr. 10 i præ-kvalifikationen.

For en uges tid siden sikrede Agatha Laisne sig en LPGA kategori, da hun blev nr. 22 i Q-Series, og med en 3. plads i -7 har hun nu også en LET kategori.

Meghan MacLaren afsluttede med en runde i +3. så hun delte 4. pladsemn i -5 med Manon Gidali. Linn Grant, der blev nr. 35 i Q-Series, blev nr. 7.

Der er altid glæde og skuffelser på en Tourskole. Én af de meget skuffede efter finalerunden var Amy Boulden, der begyndte dagen i top-20, men efter en 81’er (+8) blev hun nr. 52 i +9. 28-årige A,y Boulden vandt Tourskolen i 2019 og VP Bank Swiss Ladies Open 2020.

Gabrielle Then – Foto: Tristan Jones / LET
Top-20 fik fuldt kort – resten en lavere kategori

Top-20 og lige får det man vil kalde et fuldt kort til LET, men alle deltagere kan som sådan få en kategori, der kan give adgang til enkelte turneringer.

Top-20 og lige på Tourskolen får kategori 11 på LET i 2022, nr. 21 – 50 og lige kan få kategori 15, mens resten kan få kategori 18.

Kun professionelle kan blive medlem af LET

Amatører som Smilla Sønderby kan deltage på Tourskolen og også blive medlem af LET Access Series som amatør. For at blive medlem af LET, skal man dog være professionel, men den beslutning kan man vente med.

I 2016 kvalificerede den dengang 18-årige Puk Lyng Thomsen sig til LET som amatør, men hun forblev amatør og opgav dermed sit kort til LET.

LET Q-School, resultat

Top-20 på LET Tourskolen 2021 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra finalerunden af Masters 2024

Se stemningsfulde højdepunkter fra finalerunden af Masters, som i overbevisende stil blev vundet af Scottie Scheffler foran major debutanten Ludvig Åberg. Nicolai Højgaard var nr. 6...

Se Masters 2024 præmieoverrækkelsen

Scottie Scheffler vandt Masters 2024 og, traditionen tro, fik han overrakt den grøn vinderjakke af den forsvarende mester Jon Rahm, der blev nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk