PopulærtPGA TourBjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage. Thorbjørn Olesen spiller med i Myrtle Beach, Thomas Bjørn er til start i en major, og så er verdenstoppen samlet på Quail Hollow til Wells Fargo Championship.

Se alle turneringen på discovery+

Wells Fargo Championship er en af årets Signature events, og her er hele verdenseliten samlet i kampen om 20 millioner dollars, og pudser samtidig den sidste form af inden næste uges major.

Sidste år vandt Wyndham Clark, og sejren var startskuddet til en forrygende sommer på PGA Tour som blandt andet sikrede ham US Open i juni. Nu er han nummer tre i verden og regnes hver uge blandt favoritterne til sejren, men måske endnu mere i denne uge, når han kommer som den forsvarende mester.

Clark er naturligvis en af de spillere, man kan følge på PGA Tour Live torsdag inden hovedsendingen begynder. Sammen med Shane Lowry og Xander Schauffele er han på banen 17.20 dansk tid.

Rory McIlroy elsker banen i North Carolina. Han har vundet tre gange på Quail Hollow, blandt andet PGA Championship i 2014, men også Wells Fargo Championship i 2021. McIlroy er også på PGA Tour Live sammen med Max Homa, der vandt her i 2022, og Tom Kim.

Efter er par ugers pause er Viktor Hovland tilbage på PGA Tour, så det bliver spændende at hvordan nordmanden har brugt sin træningspause de seneste uger.

Thorbjørn Olesen er med i den nye turnering, Myrtle Beach Classic, der spiller over for Wells Fargo. Der er to timers dækning fra turneringen, og torsdag og fredag er det allerede fra 15.30, mens weekendens live-tv er fra 21.00 – 23.00.

Thomas Bjørn spiller major i denne uge. Der er blot 78 spillere til start i årets første major på Champions Tour, så alle de bedste +50-årige er med i Regions Tradition. Discovery+ sender fra 17.30 – 20.00 de første to dage, mens afslutningen i weekenden kan ses fra 23.00 – 01.00.

Wells Fargo Championship kan følges på discovery+
  • Torsdag den 9.5.: 20.00 – 00.00
  • Fredag den 10.5.: 20.00 – 00.00
  • Lørdag den 11.5.: 19.00 – 00.00
  • Søndag den 12.5.: 19.00 – 00.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Fire danskere i mandagens US Open kvalifikation

Mandag spilles tre US Open - Final Qualifying kvalifikationsturneringer, og fire danskere er med på Walton Heath i England. Udover England spilles der også en...

Försterling vandt Amundi German Masters – 4. sejr i 11 turneringer!

Alexandra Försterling vandt Amundi German Masters, hvilket var den 24-årige tyskers fjerde sejr på Ladies European Tour. Alle vundet i hendes seneste 11 LET...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk