PGA Tour ChampionsThomas Bjørn klar til årets første senior major

Thomas Bjørn klar til årets første senior major

Thomas Bjørn er blandt de blot 78 spillere i Regions Tradition, som er årets første major på PGA Tour Champions. Steve Stricker er storfavorit efter tre sejre og to 2. pladser de seneste fem år!

Med det begrænsede felt er det svært at få en plads i feltet, men Thomas Bjørn er kvalificeret via sin gode placering på PGA Tour Champions ranglisten Charles Schwab Cup Money, hvor han er nr. 19 efter bl.a. en 2. plads i Trophy Hassan II og en 3. plads i Invited Celebrity Classic. Og det selvom Thomas Bjørn faktisk slet ikke har et kort til den amerikanske senior tour, men han har grebet muligheden og spillet godt efter invitationer.

Der er en række måder at kvalificere sig på, heriblandt er de 36 bedste fra Charles Schwab Cup point ranglisten 2023, vindere mv. og så derefter de fire bedste på årets rangliste, som ikke i forvejen er kvalificeret, og Thomas Bjørn er blandt de fire.

Regions Tradition tæller kun til PGA Tour Champions og således ikke til den europæiske Legends Tour. Turneringen blev spillet første gang i 1989 og har lige siden været en major på PGA Tour Champions.

Steve Stricker har vundet tre gange!

Steve Stricker er dobbelt forsvarende mester, og udover 2022 og 2023 vandt han også i 2019. Alle tre gange har han vundet med seks slag foran nr. 2. Stricker jagter således sin fjerde sejr, og kan dermed tangere rekorden for flest sejre, som Jack Nicklaus har med sejre i 1990, 1991, 1995 og 1996.



Udover de tre sejre har Steve Stricker også haft to 2. pladser i de seneste fem udgaver, hvor hans statistik er 2. plads – sejr – 2. plads – sejr – sejr!

Stricker blev delt nr. 2 da Miguel Angel Jiménez vandt i 2018, han vandt Region Tradition 2019, den blev aflyst i 2020 inden han tabte omspil til Alex Cejka i 2021 og vandt i 2022 og vandt igen i 2023.

discovery+ sender direkte fra torsdag til søndag. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Regions Tradition, leaderboard

Steve Stricker – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Fire danskere i mandagens US Open kvalifikation

Mandag spilles tre US Open - Final Qualifying kvalifikationsturneringer, og fire danskere er med på Walton Heath i England. Udover England spilles der også en...

Försterling vandt Amundi German Masters – 4. sejr i 11 turneringer!

Alexandra Försterling vandt Amundi German Masters, hvilket var den 24-årige tyskers fjerde sejr på Ladies European Tour. Alle vundet i hendes seneste 11 LET...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk