GolfbøgerBogen til alle nye golfspillere

Bogen til alle nye golfspillere

Muusmann Forlag har genudgivet ”Golf – En introduktion”, der henvender sig til især nye golfspillere.

Antallet af nye golfspillere boomede i 2020 og udviklingen er fortsat i år. Det har fået Muusmann Forlag til at genudgive bogen ”Golf – En introduktion”, som er skrevet af golfjournalisten Morten Buckhøj.

Bogen er blevet opdateret med kapitler om både de seneste regelændringer og det nye handicapsystem, og er derfor helt up-to-date.

– Jeg plejer at sige, at det er PGA-proen, der lærer de nye golfspillere at spille spillet, men det er ”Golf – En introduktion”, der lærer dig alt andet om spillet og sporten, siger Morten Buckhøj, som hæfter sig ved de mange traditioner, der er forbundet med golfsporten.

– Spillets historie, de mange traditioner, selve golfbanens udformning og udstyret, vi spiller med, er nogle af de emner jeg tager op, og det er med til at klæde nye golfspillere på. Der er naturligvis også kapitler om de store turneringer, så man kan følge med, når snakken går på terrassen efter runden, siger han.

Gave til nye golfere

“Golf – En introduktion” blev udgivet i 2015 fordi der manglede en bog på markedet om golf, skrevet til særligt de mange nye golfspillere. Flere klubber købte bogen som en velkomstgave til sine nye medlemmer og det håber Morten Buckhøj at klubberne vil gøre igen.

– Enten købe bogen og forære den til nyspillerne, eller sælge den til dem som en del af introduktionspakken. Den er også ret oplagt som præmie i forbindelse med begyndermatcher, siger han.

Fotograf Lars H. Laursen har taget de mange flotte billeder, og så har PGA-proen Benjamin Vrang bidraget med et omfattende instruktionsafsnit, hvor han forklarer nogle af de grundlæggende begreber omkring golfsvinget så man altid lige kan slå efter, hvis man har glemt hvad træneren nu sagde.

Morten Buckhøj har planer om at tilbyde at tage rundt og holde foredrag om golfspillet og golfbogen i klubberne i sommeren og efteråret, og vil ved de lejligheder også sælge signerede udgaver. Han kan kontaktes på morten.buckhoej@gmail.com eller tlf. 4014 6502.

”Golf – En introduktion”. 249 sider. Illustreret. Kr. 299. Fås hos boghandlerne og på www.muusmann-forlag.dk.

Golf – En introduktion, bog af Morten Buckhøj

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk