Rasmus Højgaard, Thomas Bjørn, Joachim B Hansen, Jeff Winther og Søren Kjeldsen er de fem danskere i Saudi International powered by SoftBank Investment Advisors, der som sidste år har tiltrukket et meget stærkt felt. Dustin Johnson vandt den første udgave sidste år.

Waste Management Phoenix Open er ugens turnering på PGA Tour, hvor både Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen er med. Det er en sand folkefest med flere hundrede tusinde tilskuere på TPC Scottsdale. Særligt kendt for tribunerne hele vejen rundt om par-3 hullet 16., hvor der er en meget livlig stemning. Rickie Fowler vandt sidste år, men Jon Rahm er favorit efter to sejre, to andenpladser og en 10. plads i de seneste fem turneringer.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Saudi International powered by SoftBank Investment Advisors

Tom Lewis (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 7)
Missede cuttet i Abu Dhabi, hvilket var hans første turnering i år, men kom stærkt tilbage med i 3. plads i Dubai. Blev nr. 3 i Saudi Arabien sidste år, så han har gode minder fra banen.

Victor Perez (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 6)
Victor Perez var også på vores liste i Dubai, hvor han var på andenpladsen inden finalerunden, men faldt tilbage til en 16. plads efter en skuffende finalerunde. Vil utvivlsomt gerne revanchere den afslutning i Saudi Arabien, hvor han blev nr. 13 sidste år.

Min Woo Lee (Vinder til odds 55 og top-10 til odds 7,5)
Med et driving gennemsnit på over 320 yards (292 meter), var 21-årige Min Woo Lee den længstslående på Europa Touren i 2019. Havde ikke et fuldt Europa Tour kort sidste år, hvor han blev nr. 4 i Saudi Arabien, men sluttede som nr. 117 på Race to Dubai ranglisten, så han har heller ikke fuldt kort i år. Den 21-årige australier har imponeret igen i denne sæson med en 3. plads i Australian PGA Championship og en 15. plads i South African Open.


Waste Management Phoenix Open

Gary Woodland (Vinder til odds 30 og top-5 til odds 7)
US Open 2019 vinderen Gary Woodland missede cuttet i sidste uge, men har haft en fin start på 2019-20 sæsonen med fire top-7 placeringer i syv turneringer. Vandt Phoenix Open 2018 og blev nr. 7 i sit titelforsvar sidste år.

Matt Kuchar (Vinder til odds 33 og top-5 til odds 8,5)
Sejren i SMBC Singapore Open er Matt Kuchars seneste turnering. De seneste tre år er han blevet nr. 9, 5 og 4 i Phoenix, så på den baggrund ser han ud til at kunne spille med om sejren igen i denne uge.

Branden Grace (Vinder til odds 50 og top-5 til odds 11)
Blev nr. 2 da han debuterede i Phoenix sidste år. Branden Grace afsluttede 2019 med en 3. plads i Alfred Dunhill Championship, mens han i år har vundet South African Open og er blevet nr. 17 i Abu Dhabi, så formen er der til at gøre sig gældende igen.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA
  • Sergio Garcia (Vinder til odds 20 og top-5 til odds 5,5) – Nr. 23
  • Victor Perez (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 7,5) – Nr. 16
  • Andy Sullivan (Top-10 til odds 6) – DQ
  • Paul Waring (Top-10 til odds 6,5) – MC
Farmers Insurance Open
  • Justin Rose (Vinder til odds 18 og top-5 til odds 4) – MC
  • Jason Day (Vinder til odds 40 og top-10 til odds 5,5) – Nr. 16
  • Sepp Straka (Top-10 til odds 11) – MC

Med 11 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.100 kr. dvs. et underskud på 1.100 kr.

År til dato:

Indsats: 3.200 kr.
Gevinst: 1.350 kr.
Samlet: – 1.850 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.