Efter 91 dages COVID-19 pause gentoptog PGA Tour sæsonen i sidste uge, og nu gælder det så RBC Heritage på Harbour Town Golf Links, hvor C.T. Pan er forsvarende mester.

Ovenpå den lange pause er der endnu et stærkt felt, så hverken Lucas Bjerregaard eller Sebastian Cappelen er kommet med. Top-5 på verdensranglisten – Rory McIlroy, Jon Rahm, Justin Thomas, Brooks Koepka, Dustin Johnson og Patrick Reed – er med, og derudover kan nævnes Xander Schauffele, Bryson DeChambeau og Justin Rose.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


RBC Heritage

Bryson DeChambeau (Vinder til odds 16 og top-5 til odds 4,33)
DeChambeau er vokset markant under COVID-19 pausen, og var både imponerende og skræmmende i sidste uge. Han slår længere end nogensinde, og selvom Harbour Town ikke lægger op til den strategi, så har DeChambeau gode minder fra banen med en 4. plads i 2016 og en 3. plads i 2018. Han missede dog cuttet i 2017 og 2019.

Collin Morikawa (Vinder til odds 25 og top-5 til odds 6)
Er utvivlsomt skuffet over det tabte omspil til Daniel Berger i sidste uge, men et kæmpe talent, der på kort tid er rykket frem som nr. 27 på verdensranglisten. Vandt Barracuda Championship sidste år, og kan meget vel snart vinde sin anden PGA Tour titel.

Justin Rose (Vinder til odds 30 og top-5 til odds 7)
Justin Rose har ikke spillet Harbour Town Golf Links i 12 år, men den udfordrende bane bør passe ham godt. Efter en skuffende start på året kom han stærkt tilbage efter pausen med en 3. plads i sidste uge. Har efter 11 år stoppet samarbejdet med træneren Sean Foley og med udstyrsproducenten Honma, så nu spiller Rose igen primært med TaylorMade udstyr, som han havde så stor succes med.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Charles Schwab Challenge
  • Brooks Koepka (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 6,5) – Nr. 32
  • Webb Simpson (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 5) – MC
  • Jordan Spieth (Vinder til odds 45 og top-10 til odds 4,5) – Nr. 10 = 450 kr.

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et underskud på 150 kr.

År til dato:

Indsats: 8.900 kr.
Gevinst: 31.550 kr.
Samlet: + 22.650 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.