Solheim Cup14 - 14 i Solheim Cup 2023, så Europa beholder trofæet

14 – 14 i Solheim Cup 2023, så Europa beholder trofæet

Der skal 14½ point til at vinde Solheim Cup, men ved uafgjort beholder de forsvarende mestre trofæet, så det tæller som sådan som en sejr for de forsvarende mestre. Og Solheim Cup 2023 endte 14 – 14, så trofæet bliver i Europa der vandt i 2021. Det uafgjorte resultat blev fejret som en sejr, som kan fortsætte i ét år, da der allerede er Solheim Cup igen næste år.

Efter de første to dage med foursomes og fourball var stillingen 8 – 8 inden de 12 singler. Emily K Pedersen spillede en nøglerolle, og som én af blot tre spillere spillede hun alle fem matcher. De to andre var holdkammeraterne Leona Maguire og Linn Grant, da ingen fra USA spillede alle fem matcher.

Emily K Pedersen og kaptajnen Suzann Pettersen efter Solheim Cup 2023 – Foto: Malcolm Mackenzie / LET
Nervepirrende afslutning

Det holdt hårdt, for undervejs så det ud til at USA ville løbe med sejren. Men europæerne kæmpede sig tilbage og ikke mindst Caroline Hedwall, som var 3 ned efter 12 huller mod Ally Ewing, men så trykkede hun på birdieknappen og vandt 2op.

Caroline Hedwall under Solheim Cup 2023 – Foto: Malcolm Mackenzie / LET

USA førte med 1 point efter de første 9 singler, så de sidste 3 var afgørende. Maja Stark vandt 2&1 over Allisen Corpuz, så der stod 13 – 13 inden Carlota Ciganda i næstsidste single sikrede det 14. point med en 2&1 sejr over Nelly Korda.

Emily Pedersen spillede i sidste single mod Lexi Thompson, hvor en delt match ville have givet sejr til Europa. Emily var 2 op efter 4 huller, men 4 ned efter 13 huller. Emily vandt 14. og 15. hul, men det endte med sejr til Lexi på 2&1.

Det endte 14 – 14, så for første gang nogensinde sluttede Solheim Cup uafgjort. Men Europa beholder trofæet, og selvom det på papiret ikke er en sejr, så blev det fejret som en sejr.

Team Europe hoppede i polen efter Solheim Cup 2023 – Foto: Mark Runnacles / LET
Der er Solheim Cup igen næste år

I den kommende uge er der Ryder Cup i Rom, som en konsekvens af COVIS-19 pandemien. Ryder Cup 2020 blev rykket til 2021 og spillert fremover i ulige år, mens Solheim Cup (og Presidents Cup)  fremover spilles i lige år.

Så der er Solheim Cup igen i 2024, hvor Robert Trent Jones Golf Club i Virginia, USA, er vært. Suzann Pettersen skal igen være kaptajn for Europa i 2024, og Stacy Lewis er også kaptajn for USA i både 2024.

Solheim Cup, resultat

USA har vundet 10 ud af 18 gange

Europa var som nævnt forsvarende mester, da de vandt 15 – 13 i 2021, hvor Emily vandt det 15. point.

I 2023 var det det den 18. udgave af Solheim Cup, som blev spillet første gang i 1990. Europa vandt også i 2019 på Gleneagles i Skotland, og både i 2019 og 2021 var det med Catriona Matthew som kaptajn. USA vandt i 2017 på Des Moines i USA.

Gennem årene har USA været bedst, og i den samlede stilling fører USA 10 – 8, for selvom det var uafgjort i år, så tæller man ikke uafgjorte, men hvem der har trofæe.

1. tee under Solheim Cup 2023 – Foto: Oisin Keniry / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk