MajorsUS OpenManassero og Rock klar til US Open - kval. glippede for danskerne

Manassero og Rock klar til US Open – kval. glippede for danskerne

Matteo Manassero er klar til sin første major siden 2016 efter seks birdies på de sidste 8 huller, og Robert Rock er også klar til US Open selvom han egentlig indstillede karrieren i 2022! Ryo Ishikawa kvalificerede sig i Japan.

Fire danskere var med i den europæiske US Open kvalifikation, som blev spillet over 36 huller på Walton Heath i England, men desværre lykkedes det ikke for nogen af dem at gå videre.

Der blev spillet om ni pladser i US Open, som spilles på Pinehurst fra den 13. – 16. juni. Der spilles også 10 Final Qualifying turneringer den 3. juni, med ni i USA og en enkelt i Canada.

I England blev Rasmus Neergaard-Petersen bedste dansker på en 15. plads i  -6, hvilket var to slag fra top-9. Marcus Helligkolde blev nr. 19 i -5 og Niklas Nørgaard nr. 28 i -4, mens Lucas Bjerregaard i -4 trak sig inden de sidste huller.

Grant Forrest, Richard Mansell og Brandon Robinson Thompson delte 1. pladsen i -10 foran Sam Bairstow og Robert Rock i -9. Tom McKibbin, Edoardo Molinari, Jason Scrivener og Matteo Manassero delte 6. pladsen i -8 så der skulle ikke være omspil om de sidste pladser.

Der var derimod omspil om to pladser på resevelisten og de gik til Casey Jarvis og Andrea Pavan.

47-årige Robert Rock har ikke spillet tællende turneringer siden 2022. Han har, også dengang han spillede, arbejdet som træner for flere DP World Tour spiller, men nu skal han spilles US Open for første gang siden 2012. Det bliver hans tredje US Open, da han blev nr. 23 i 2011 og missede cuttet i 2012. Rock har spillet 11 majors med en 7. plads i The Open 2010 som det bedste, og han seneste major var The Open 2019, hvor han missede cuttet. Han vandt to gange på DP World Tour med sejre i BMW Italian Open 2011 og Abu Dhabi HSBC Golf Championship 2012.

Robert Rock – Foto: golfsupport.nl

31-årige Matteo Manassero har spillet 17 majors, men The Open 2016 er hans seneste. Efter 10 år med mange nedture har han med Søren Hansen som træner haft et succesfuldt comeback med sejr i Jonsson Workwear Open 2024, der var hans femte DP World Tour sejr.

Efter -1 i første runde at kvalifikationen var Manassero langt fra en plads i US Open, men man skal aldrig give op. I anden runde var han -1 og samlet -2 efter 10 huller, men så lavede han seks birdies på de sidste 8 huller for at kvalificere sig til US Open.

US Open Final Qualifying – England, resultat

Ishikawa kvalificerede sig fra Japan

Den japanske kvalifikation er også spillet, og her gik de tre US Open pladser til Ryo Ishikawa, Riki Kawamoto og Tasei Shimizu.

US Open Final Qualifying – Japan, resultat

Mange PGA Tour spillere i Dallas

Mandag spilles også en kvalifikation på Dallas Athletic Club i Texas, hvor mange PGA Tour og LIV Golf spillere er med. Den kan følges på linket nedenfor, og tirsdag følger vi op i en artikel 19hul.dk.

US Open Final Qualifying – Dallas, leaderboard



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien

Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25...

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk