AmatøreliteTriumf for nybagt student

Triumf for nybagt student

Det 19-årige stortalent John Axelsen vandt for anden gang Danish International Amateur Championship i Silkeborg Ry Golfklub – ugen før EM for hold i Østrig.

Danmarks bedste amatør, Sorø-spilleren John Axelsen, er godt igang med at tage en fornem afsked med Danmark, før han i august rejser til USA for at fortsætte med collegegolf på University of Florida i Gainesville.

Som nybagt student har den 19-årige spiller ikke været den flittigste på golfbanen i de sidste par måneder. Men ikke desto mindre viste han sig stærk nok til for anden gang i karrieren at vinde Skandinaviens største amatørturnering, Danish International Amateur Championship (DIAC), der for 18. år i træk blev afviklet i Silkeborg Ry Golfklub.

Efter en langsom start arbejdede John Axelsen sig stille og roligt frem i feltet over fire dage og sluttede som vinder i samlet tre slag under par, hvilket også var scoren på finaledagen på Resenbro-banen.

Som den førende spiller før finaledagen dumpede Nicolai Højgaard fra Gyttegaard ned på fjerdepladsen i samlet par, mens den lokale Oliver Hundebøll Jørgensen fra Silkeborg blev turneringens store overraskelse på andenpladsen to slag efter John Axelsen, men delt med tyskeren Michael Tannhäuser.

I den kommende uge stiller John Axelsen til start på det danske landshold til hold-EM i Østrig. Den nybagte student vandt i øvrigt DIAC første gang i 2014 som kun 16-årig.

DIAC, resultat

Sofie Kibsgaard Nielsen vandt DILAC

Hos pigerne blev Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø Golfklub førstegangsvinder i turneringen foran vinderen fra 2016, Malene Krøllbøll, fra Hedeland Golfklub. Morsø-spilleren sluttede sammenlagt i par for turneringen fire slag foran Krøllbøll og med Cecilie Finne-Ipsen på tredjepladsen i syv slag over par.

DILAC, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thomas Bjørn klar til årets første senior major

Thomas Bjørn er blandt de blot 78 spillere i Regions Tradition, som er årets første major på PGA Tour Champions. Steve Stricker er storfavorit...

Paragolf Tour i Kaj Lykke Golfklub

Kaj Lykke Golf Klub i Bramming afviklede den 4. maj 2024 anden afdeling af Paragolf Tour 2024 by Independent Invest. 22 spillere var tilmeldt turneringen,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk