AnbefaletGreat Northern - ambitionen er en bane i verdensklasse

Great Northern – ambitionen er en bane i verdensklasse

Great Northern i Kerteminde slår dørene op og byder på golf-oplevelser i verdensklasse. Ambitionen er at huse nogle af de største internationale turneringer og samtidig skabe et åbent og energisk foreningsliv, der kan være et samlingspunkt for alle.

Udfordrende for de dygtige, fængende for de uøvede. Sjovt for alle. På kort formel er det essensen af Great Northern – Danmarks nye golfbane, der er lokalt forankret, men med et stort internationalt potentiale. Efter flere års grundigt forarbejde slår Great Northern i dag dørene op og byder velkommen til golfentusiaster fra nær og fjern, der på anlægget i Kerteminde har mulighed for at spille på den første danske bane anlagt af Nicklaus Design – en af verdens førende golfbanearkitekter.

At der venter de besøgende en særlig golf-oplevelse, kan cheftræner Søren Hansen bekræfte. Han har som professionel golfspiller gennem en årrække prøvet kræfter med en lang række af de bedste og mest berømte baner i udlandet. Og her kan Great Northern ifølge ham sagtens være med.

– Det helt særlige ved banen er hullernes forløb, spillets rytme, de åbne vidder og alligevel fornemmelsen af at være i små aflukkede områder. Og så selvfølgelig den generelt høje kvalitet. Alt sammen skaber det en golffornemmelse, som er unik, og som man har skullet rejse til udlandet for at finde – nu kan man finde det i Kerteminde. Visuelt ser banen udfordrende ud, men i virkeligheden er den meget sjov og behagelig at spille, forklarer Søren Hansen.

Foto: Great Northern
Great Northern er for alle

Selv om det er ambitionen at kunne måle sig med de bedste baner uden for landets grænser, er Great Northern ikke kun for elitespillere, fortæller adm. direktør Søren Vadmand.

– Golf er en social sport, som unge, ældre, erfarne og begyndere kan nyde i fællesskab og sammen få gode oplevelser. Ambitionen med Great Northern er en bane i verdensklasse, som både er udfordrende for erfarne golfspillere, og som motiverer og fanger begynderne, så de får blod på tanden og lyst til at spille en runde mere. Samtidig lægger vi afgørende vægt på at skabe et aktivt, åbent og energisk foreningsliv, der kan være et samlingspunkt for alle. Vi bor i fantastiske omgivelser, og vi vil gerne, at både banen og klubhuset bliver et sted man mødes før, under og efter en sjov runde golf, siger Søren Vadmand.

Søren Hansen og Søren Vadmand – Foto: Great Northern

Great Northern ejes af Thomas Kirk Kristiansen, og anlægget er skabt på baggrund af begejstring for golf. Han siger om det ambitiøse golf-projekt:

– Med Great Northern har vi ønsket at skabe en unik bane, hvor lokale og tilrejsende, elite og begyndere kan spille side om side i et afslappet miljø. Vi har søgt inspiration fra nogle af de allerbedste golfbaner i verden samt den smukke natur i Kerteminde, og på den baggrund har vi skabt en bane, som er sjov at spille for alle – uanset, om man er erfaren eller begynder. Jeg håber, at lokalbefolkningen i Kerteminde såvel som golf-entusiaster i Danmark og resten af verden vil tage anlægget til sig og være med til at gøre Great Northern til et naturligt samlingspunkt for sjove golfoplevelser og hyggeligt, nærværende samvær.

Udover 18-huls golfbanen huser Great Northern et træningsanlæg, en 9-hulsbane, Restaurant EAT og 15 hotelværelser. Senere åbnes desuden tilhørende spa og wellness.

Fra 8. juli 2017 er Great Northern åben for medlemmer og green fee spillere.

Læs mere om Great Northern på www.greatnorthern.dk.

Foto: Great Northern

FAKTA OM GREAT NORTHERN

Great Northern er en bane i international særklasse – udfordrende for de dygtige, fængende for de uøvede. Anlægget kan huse de største turneringer og danne rammen for dedikeret og begejstret talentudvikling.

  • Den første danske golfbane designet af Nicklaus Design.
  • Banen består af en 18 hullers mesterskabsbane – 6.775 meter og en 9 hullers Academy Course – 2.007 meter.
  • Rangen er 335 meter lang og 100 meter bred. Der kan slås fra græs tee i begge ender. I alt 13 overdækkede udslagssteder.
  • 3.400.000 ton jord er blevet flyttet på anlægget for at skabe en bane der er udfordrende for de dygtige og fængende for de uøvede.
  • Højeste sted på banen er 40 m over havets overflade med en betagende udsigt over Storebælt.
Foto: Great Northern

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk